Spring videre til hovedindholdet

Influencer: Forstå dine rapporter

Dine rapporter giver et dybdegående indblik i bl.a. din salgsdata og dine kliks for de kampagner, du har været på.

Opdateret for over 2 år siden

Hvad viser de forskellige rapporter?

Obs: Du kan filtrere på forskellige parametre, såsom tidsperioden, ved at klikke på tragtikonet på alle rapporterne

Kommission: Din kommissions rapport viser bevægelserne i din indtjening filtreret på status, dato, type, den samlede mængde kommission (viser også minus, hvis der er annulleret salg og dermed er blevet trukket kommission), virksomheden og kampagnen.

Summeret: Rapporten viser som standard dagens præstationer. Data der vises her, er samlet data for alle de kampagner du er på. Vær opmærksom på, der under feltet "salg" både indgår rabatkodesalg og salg kommet på baggrund af dit unikke link - med andre ord vises alle dine salg her. MEDMINDRE du filtrere på tragtikonet og vælger en specifik kampagne, så vil du ikke længere kunne se rabatkodesalg)

Daglig: Rapporten viser som standard daglig præstation for de seneste 30 dage. Vær her opmærksom på at rabatkodesalg ikke ses i disse tal. Rapporten her kan være indsigtsfuld at bruge for at kigge ind i hvilke dage dine følgere er mest aktive.

Kampagner: rapporten viser som standard data for den igangværende måned. Vær opmærksom på at rabatkodesalg ikke ses i disse tal. Her kan du se tal for hver enkelt kampagne, du er aktiv på.

Virksomheder: rapporten viser som standard data for den igangværende måned. I denne rapport er rabatkodesalg også inkluderet, altså er det her du kan se samlet overblik over alle salg for hver virksomhed, du samarbejder med.

Salg: rapporten viser som standard alle salg for den igangværende måned. Her kan du filtrere på virksomhed, hvis du kun ønsker salg vist for en bestemt samarbejdspartner. Hvert salg er markeret med et symbol ude i venstreside af salgsrapport. Du kan holde musen henover symbolet for at få en forklaring.

Symbolforklaring i salgsrapporten:

  • Nyt angiver nye salg, som stadig kan nå at blive annulleret fx. i tilfælde af at det bliver returneret eller lign.

    1. Krydset angiver salg, som er blevet annulleret.

    2. I gang angiver de salg, der er blevet godkendt. Herefter vil der være nogle trin salget skal gennemgå forinden det bliver klart til at blive udbetalt til din konto.

    3. Pengesedlen angiver de salg, der er blevet overført til din Make Influence konto. De vil blive udbetalt til din egen bank konto omkring d. 1. i måneden efter (påregn ekstra bankdage ved weekend og helligdage). Vær opmærksom på, at der kan forekomme længere udbetalingstid i nogle tilfælde samt at små beløb vil forblive på din Make Influence konto ind til beløbet er af en vis størrelse.

Instagram: Når du anvender dit unikke hashtag på dine stories og i dine opslag i dit feed, kan vi tracke rækkevidden og eksponeringerne på opslagene. På den måde du kan holde øje med hvor langt dit content når ud.

  • Make Influence opslag: er de opslag, hvor du har anvendt dit unikke hashtag

  • Alle opslag: er alle opslag, som du har postet på din Instagram - dvs. både dem hvor du har anvendt dit unikke hashtag og dem uden dit unikke hashtag.

Tip: I højre side finder du et "øje-symbol", trykker du på det, kan du se lidt flere detaljer om salget.

Besvarede dette dit spørgsmål?