Det vigtigste, når du vælger influencers, er ikke hvor store de er – men hvad du vil opnå, og hvordan dit produkt typisk bliver solgt.
Start med dit mål (men tænk lidt anderledes end “stor = bedre”)
Hvis dit mål er salg, ser vi ofte, at mindre og mellemstore creators performer bedst. De har tættere relation til deres følgere, højere troværdighed og skaber mere handling – især på produkter med en relativt nem købsbeslutning.
Store creators kan være stærke til synlighed og reach, men de er sjældent alene løsningen, hvis målet er performance. De fungerer bedst som en del af en kombination, ikke som hele strategien.
Hvis dit mål er content (UGC/IGC) til egne kanaler eller annoncer, giver det ofte mening at arbejde med creators, der er gode foran kameraet og forstår dit produkt uanset follower-count.
Vores klare anbefaling:
Test bredt og kombiner forskellige typer creators i samme kampagne.
Men hav fokus på deres resultater/data, frem for følger antal.
Brug data – men kig på det rigtige
Når du kigger på creators i platformen, så fokuser mindre på følgertal og mere på:
Eksponeringer (giver et langt bedre billede af reel reach)
Følgerdemografi (matcher den din målgruppe?)
Tidligere performance på platformen
Vi ser igen og igen, at eksponeringer og målgruppe-match slår følgertal.
Tænk i volumen – ikke perfekte matches
En klassisk fejl er at invitere for få creators og vente på “det perfekte match”.
De kampagner, der klarer sig bedst, er dem hvor:
Der inviteres mange creators fra start
Der løbende inviteres nye, hvis tempoet falder
Der accepteres, at ikke alle performer, men nogle gør rigtig meget
En typisk stærk kampagne har ca. 10–20 aktive creators ad gangen.
Giv klare rammer og frihed i udførelsen
Vær tydelig omkring:
Hvad du forventer (antal posts, platforme, timing)
Hvad målet er (salg, trafik, content)
Men lad creators løse opgaven på deres egen måde.
De bedste resultater opstår, når creators taler med deres eget sprog – ikke dit.
Tænk langsigtet
De creators, der performer godt for dig én gang, performer ofte endnu bedre anden og tredje gang.
Brug kampagnerne til at:
Identificere dine top-performers
Opbygge faste samarbejder
Skabe et setup, der bliver nemmere og mere effektivt over tid
