Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerHjælp til virksomhederGenerelle FAQs
VIGTIGT: Ny æra for Make Influence

VIGTIGT: Ny æra for Make Influence

Make Influence er Konkurs - Nye ejere har købt platformen.

Opdateret for over 10 måneder siden

Efter en lang og sej kamp har vi i dag desværre været nødt til at begære Make Influence konkurs. Gælden, som vi pådrog os i forbindelse med sammenlægningen med Custimy.io, er vokset så stor, at den skygger for vores mulighed for videre værdiskabelse.

Dog kan vi med glæde fortælle, at platformen er blevet købt og overtages af en helt ny ejerkreds, og der etableres en ny ledelse, som kan viderebringe visionen omkring Make Influence i et langt sundere og stærkere setup.

Make Influence vil derfor blive ført videre i et nyt selskab. På den måde kan vi fortsat drive platformen videre og give influencers og brands mulighed for at arbejde sammen, samtidig med at der bliver taget hånd om alle influencernes indtjening og udbetalinger.

I samarbejde med founder Rasmus Bruus Larsen har vi samlet et engageret team, der fortsat vil skabe værdi for vores dedikerede influencers og samarbejdspartnere.

"Jeg synes, at dette er det bedste udfald, vi kunne håbe på for fremtiden af Make Influence set i lyset af den seneste tids udfordringer. Jeg er som founder af Make Influence meget tryg ved de nye ejere og deres vision for fremtiden, som stemmer helt overens med den oprindelige vision for Make Influence.

Fra min side vil jeg fortsætte med at være en del af rejsen, og jeg glæder mig til at se, hvor den kan tages hen med de nye muskler og den energi, som nu er tilført."

Vi har udarbejdet en strategi med henblik på at tilbagebetale vores influenter deres tilgodehavender. Gennem målrettede initiativer og et styrket samarbejde ønsker vi at opbygge en endnu stærkere og mere succesfuld platform.

Din støtte og aktivitet på platformen er nøglen til vores succes. Ved at fortsætte med at bruge platformen hjælper du os med at nå vores mål og sikre en lys fremtid for alle involverede.

I det vedhæftede dokument finder du svar på de mest essentielle spørgsmål. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.
En ny ære for Make Influence (v2).pdf

Du kan nå os på support@makeinfluence.com.

Tak for din vedvarende støtte!

Med venlig hilsen, Make Influence Teamet

Ikon for vedhæftede filer
Besvarede dette dit spørgsmål?