Når du modtager vores Bikekey nummerplade vil du opdage at det kommer i et sæt af to - og det er der en grund til. Grundlæggende er det valgfrit hvordan du påsætter vores cykelnummerplade - men vi har et par anbefalinger som du kan læse herunder.
Til cykler uden el:
Det store rektangulære mærkat er designet til at sidde på et af de større rør på din cykel, (f.eks: hovedrøret eller sadelrøret), for på den måde både at være synligt og nemt tilgængeligt for andre. Det runde mærkat er designet til at kunne blive skannet selvom det bukkes på alle akser, således at det kan sidde på bagskærmen af din cykel. Har din cykel ingen bagskærm anbefaler vi at du sætter den på bagsiden af et rør, (så at nummerpladerne tilsammen både er synlige når din cykel ses forfra og bagfra).
Til el-cykler med aftageligt batteri:
Er din cykel en el-cykel med et aftageligt batteri, så anbefaler vi at sætte der runde mærkat på batteriet til din el-cykel. (OBS: Vær opmærksom på at sætte mærkatet, så det er synligt med batteriet i din cykel, hvis muligt). Har du sat mærkatet på batteriet til din el-cykel kan du gøre batteriet søgbart på registret ved at følge dennne guide: “Gør dit el-cykel batteri søgbart på Bikekey”
💡 Er du øm over din cykels udseende, og er det blevet stillet som et krav at du påsætter vores cykelnummerplade, (f.eks. i forbindelse med en cykelforsikring), så kan du vælge at påsætte det runde mærkat under kranken på din cykel.