Spring videre til hovedindholdet

Hvad er BikeDNA

Selecta BikeDNA, brugt af politiet i 40+ lande, beskytter din cykel med DNA-mærkning, for ekstra sikkerhed, beskyttelse og identifikation.

Anders Holm Nielsen avatar
Skrevet af Anders Holm Nielsen
Opdateret for over 4 måneder siden

Hvad er BikeDNA

Selecta BikeDNA er et avanceret cykelsikringsprodukt, der anvender DNA-teknologi til at beskytte din cykel, batteri og tilbehør, mod tyveri og gøre den nemmere at identificere og returnere. SelectaDNA er allerede et internationalt anerkendt produkt, som bliver brugt af politi og myndigheder i mere end 40 lande til at spore og identificere stjålne ejendele.

Når du kombinerer Selecta BikeDNA med Bikekey-registret, opnår du en effektiv og sikker løsning til beskyttelse af din cykel.



Hvad er Selecta BikeDNA?

Selecta BikeDNA indeholder en unik UV-mærkningsgel med syntetisk DNA, som gør det muligt at identificere din cykel eller tilbehør på en præcis og sikker måde. DNA-mærkningen er usynlig for det blotte øje, men kan spores med ultraviolet lys og knyttes direkte til din registrering på Bikekey.

Pakken indeholder:

  • UV-mærkningsgel med syntetisk DNA, (nok til 25 cykler og/eller enkeltdele)

  • Advarselsmærkater, som du kan sætte på din cykel

  • Instruktioner og videoguide til påføring af DNA-mærkningen



Hvordan fungerer Selecta BikeDNA på Bikekey-registret?

Når du anvender Selecta BikeDNA og tilføjer den unikke DNA-kode til Bikekey-platformen, styrker du ejerskabet og identifikationen af din cykel og ejendele.

Fordele ved Selecta BikeDNA på Bikekey:

  1. Internationalt anerkendt sikkerhed: Politiet i mere end 40 lande bruger SelectaDNA som et værktøj til at identificere og returnere stjålne genstande.

  2. Øget præventiv effekt: Advarselsmærkaterne gør din cykel mindre attraktiv for tyve, da den er sporbar, og reducerer risikoen for cykeltyveri med op til 83%.

  3. Effektiv identifikation: Politiet kan hurtigt identificere din cykel ved hjælp af UV-lys og koble den til dig via din Bikekey-registrering eller gennem SelectaDNA’s egen database.

  4. Ekstra dokumentation: Ved at registrere DNA-koden på Bikekey skaber du et ekstra lag af sikkerhed og dokumentation for dit cykelejerskab.



Sådan kommer du i gang

  1. Køb Selecta BikeDNA via Bikekey's webshop.

  2. Følg instruktionerne i pakken for at påføre DNA-mærkningen korrekt på din cykel.

  3. Log ind på Bikekey-platformen, og tilføj din unikke DNA-kode til din cykel eller ekstraudstyr ved at følge denne guide. Koden er automatisk registreret i SelectaDNA’s egen database.

  4. Påsæt de medfølgende advarselsmærkater på din cykel for at signalere, at den er mærket og registreret.

Bemærkninger:

💡 Vores BikeDNA kit er et samarbejde med SelectaDNA - det er udelukkende BikeDNA kits, solgt af Bikekey, hvor at DNA-koden vil være gyldig på Bikekey platformen. Har du således købt SelectaDNA hos en anden forhandler vil din kode ikke være gyldig til Bikekey. (Den vil stadig kunne registreres i SelectaDNA’s egen database).

💡 En DNA-kode fra vores BikeDNA kit vil blive tilknyttet den Bikekey konto hvor den først anvendes - den vil herefter ikke kunne anvendes på andre Bikekey konti.

Besvarede dette dit spørgsmål?