Spring videre til hovedindholdet

Oprette holding selskab nu eller senere?

Hvornår skal man oprette holdingselskab? Er der skattefordele?

Skrevet af Bliv Iværksætter ApS
Opdateret for over 11 måneder siden

Skal jeg oprette et holdingselskab nu eller senere?

Hvornår bør man oprette et holdingselskab, og hvilke skattefordele er der?

Det er generelt en god idé at oprette et holdingselskab fra starten, da det kan blive dyrt og mere kompliceret at gøre senere. Når du stifter et driftsselskab, vil du personligt stå som stifter og ejer, og du vil eje en kapitalandel svarende til din andel af selskabskapitalen. Hvis værdien af selskabet stiger, og du ønsker et holdingselskab på et senere tidspunkt, vil det kræve en skattefri anpartsombytning, som kan være både tidskrævende og omkostningstung.

Skattefordele ved holdingselskab

Skattefrit udbytte
Når du ejer dit driftsselskab gennem et holdingselskab, kan overskuddet fra driftsselskabet overføres helt skattefrit til holdingselskabet, efter at der er betalt selskabsskat på 22% (gælder fra 2018 og frem). For at udbyttet kan være skattefrit, skal holdingselskabet eje mere end 10% af driftsselskabet.

Den største fordel ved denne opsætning er, at du kan opspare overskuddet i holdingselskabet i stedet for i driftsselskabet. Dette beskytter dine opsparede midler, hvis driftsselskabet skulle komme i økonomiske problemer, som f.eks. konkurs.

Skattefri anpartsombytning
Hvis du venter med at oprette holdingselskabet, kræver det en skattefri aktieombytning. Dette kan medføre skattemæssige konsekvenser, som du skal være opmærksom på.

Når holdingselskabet har ejet aktierne i dit driftsselskab i minimum tre år, kan du sælge disse aktier uden at betale skat af avancen. Det betyder, at du kan sælge dit selskab med stor gevinst (f.eks. fra 40.000 kr. til 1.040.000 kr.) og undgå skat på fortjenesten. Overskuddet kan opspares i holdingselskabet og reinvesteres eller udbetales privat mod betaling af udbytteskat.

Fordele ved at stifte holding og driftsselskab samtidig

At stifte et holdingselskab samtidig med dit driftsselskab har både forretnings- og skattemæssige fordele. Overskuddet fra driftselskabet kan skattefrit overføres til holdingselskabet, hvilket giver ekstra sikkerhed, hvis driftselskabet skulle blive ramt af økonomiske problemer eller en uforudset konkurs. Ved salg af driftselskabet vil salgssummen også være skattefri, i modsætning til hvis du ejer driftselskabet personligt.

Et holdingselskab kan være et IVS, ApS eller A/S, og dets eneste formål er at eje aktier og anparter. Der findes ikke en separat selskabsform kaldet "holdingselskab" – det er blot en betegnelse for et selskab, der ejer aktier og anparter.

Besvarede dette dit spørgsmål?