Og hvorfor kan min leverandør ikke finde mit CVR-nummer?
Når vi momsregistrerer dit selskab, sker det først efter det er oprettet og har fået sit CVR-nummer. Herefter går ansøgningen gennem to led:
Først skal Erhvervsstyrelsen godkende den.
Derefter skal SKAT også godkende.
Denne proces kan tage op til 10 hverdage, før momsregistreringen officielt træder i kraft og bliver synlig i systemerne. Vi sørger dog altid for, at registreringen får virkning fra selskabets startdato, så du ikke mister tid.
Skal du handle med EU?
Hvis du skal importere varer fra andre EU-lande uden moms, kan det være, at din leverandør ikke kan finde dit CVR-nummer i deres VAT-system, før SKAT har godkendt registreringen. Det er helt normalt – og desværre betyder det, at du må vente, til registreringen er fuldt aktiv.
Vigtigt: Når du handler med EU og bliver spurgt om dit momsnummer (VAT-nummer), skal du skrive DK foran dit CVR-nummer.
Eksempel: DK12345678
Har du spørgsmål eller brug for status på din registrering? Så ræk endelig ud – vi hjælper gerne.