Hvis du ikke har modtaget dit CVR-nummer endnu, skyldes det sandsynligvis, at din sag er sendt til manuel sagsbehandling hos Erhvervsstyrelsen.
Det sker en gang imellem – og det betyder blot, at en medarbejder hos Erhvervsstyrelsen skal gennemgå og godkende sagen manuelt. Det kan give lidt længere behandlingstid end normalt, men det er helt normalt og ikke noget, du behøver være bekymret over.
Hvorfor sker det?
Der kan være flere årsager til, at en sag ryger til manuel behandling:
Stikprøvekontrol: Erhvervsstyrelsen laver jævnligt stikprøver for at sikre, at alt foregår efter lovgivningen.
Tidligere selskaber: Hvis direktøren eller stifteren tidligere har haft selskaber, der er gået konkurs eller blevet tvangsopløst, kan det udløse manuel behandling.
Hvor lang tid tager det?
Langt de fleste sager bliver behandlet inden for 4–7 hverdage. I sjældne tilfælde kan det tage op til 4 uger, men det er usædvanligt.
Du kan følge Erhvervsstyrelsens generelle sagsbehandlingstider her:
👉 https://erhvervsstyrelsen.dk/sagsbehandlingstider