Spring videre til hovedindholdet

Overflytning af .dk-domæne til forhandler

Når du skal flytte et .dk-domæne til en ny udbyder (f.eks. Bubble), skal du bruge en Auth-ID (også kaldet autorisationskode). Du henter den direkte hos Punktum.dk’s selvbetjening.

Kevin Refvik avatar
Skrevet af Kevin Refvik
Opdateret over en uge siden

Hvorfor skal dit .dk-domæne flyttes til en forhandler?

Punktum.dk, som administrerer alle .dk-domæner, har ændret deres model for domæneadministration. Det betyder, at alle .dk-domæner fremover skal tilknyttes en godkendt forhandler (f.eks. Bubble). Det gør administrationen af domæner enklere, mere sikker og giver domæneejere en samlet adgang til support, DNS-styring og fornyelser.

Hvis dit domæne endnu ikke er tilknyttet en forhandler, vil du blive bedt om at flytte det. I den forbindelse skal du bruge en Auth-ID (autorisationskode), som du selv henter hos Punktum.dk.

Hvad er Auth-ID?

Auth-ID’en er en kode, der sikrer, at kun du som domænejer kan flytte dit domæne til en ny udbyder. Den er nødvendig, når domænet skal overføres til os. 

Trin for trin-guide

Sådan finder du dit Auth-ID:

  1. Gå til Punktum.dk selvbetjening
    Åbn https://selvbetjening.punktum.dk og log ind med dit bruger-ID/MitID. 

  2. Vælg “Domænenavne”
    I menuen skal du vælge Domænenavne, så du kan se dine domæner. 

  3. Vælg det domæne, du vil flytte
    Klik på det domæne i listen, som du ønsker at hente Auth-ID til. 

  4. Find “Skift forhandler” / Autorisationskoder
    I højre side under Administrér autorisationskoder vælger du Skift forhandler. 

  5. Generer auth-koden
    Klik på knappen Generer kode. Nu vises Auth-ID’en, som du kan kopiere.

Koden vil typisk være i én af disse formater:

• OWN-TRANSFER-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

• REG-TRANSFER-xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 

Det er denne kode skal du give til Bubble, når du bestiller flytning af dit domæne.

Bemærk, at ønsker du at flytte flere domæner, skal ovenstående proces gentages for hvert domæne.

Vigtigt at vide

  • Du kan ikke generere Auth-ID, hvis domænet er låst, faktureret eller har en aktiv lås (f.eks. konkurs, fusion eller dødsbo).

  • Har du problemer med login, kan du bruge MitID eller få hjælp via Punktum.dk’s support.

Besvarede dette dit spørgsmål?