Der kan være mange forskellige grunde til, at du oplever langsommere opladning, end du er vant til.

Ladepunktets effekt

Clevers ladeboks kan levere 11 kW i private installationer og op til 22 kW i offentlige installationer. Nogle gange er den fornødne strøm dog ikke til rådighed, og så leverer ladeboksen en lavere effekt.

Hvis en lyn- eller hurtigladestander får en teknisk fejl, vil den levere en lavere effekt af sikkerhedsmæssige årsager. Så snart vi har serviceret standeren, kører den igen med maksimal effekt.

Batteriets temperatur

Hvor meget strøm din bils batteri kan tage imod skifter afhængig af dets temperatur. En kold vinterdag, hvor batteriet ikke er nået at blive varmt, kan det ikke tage imod strømmen lige så hurtigt som på en varm sommerdag, eller når batteriet er kørt varmt.

Batteriets ladeprocent

Batteriet tager nemmest imod strøm i starten af opladningen. Efterhånden som cellerne i batteriet bliver fyldt, vil effekten dale. Derfor er der stor forskel i opladningshastigheden på et batteri, der er henholdsvist 20% og 80% opladet.

Bilens ladekapacitet

Ladehastigheden afhænger også af din bils ladeevne. Mange plugin-hybridbiler kan maksimalt lade med 3,7 kW, uanset ladestanderens effekt. Nyere elbiler kan lade med op til 22 kW ved AC-opladning og fra 80-100 kW ved DC-opladning. Dyrere elbiler kan lade helt op til 275 kW ved DC-opladning.

Du kan finde ud af, hvor hurtigt din bil kan lade ved finde den i oversigten over alle de eldrevne biler, som vores partnere tilbyder – her kan du søge på biltype, rækkevidde og bilmærke.

Kan du ikke finde din bil i oversigten, vil vi anbefale, at du kontakter din bilforhandler for at høre nærmere eller slår op i bilens instruktionsbog.

Lader din bil langsommere end normalt på samme lader, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på telefon +45 82 30 30 30 eller mail kundeservice@clever.dk.

Fandt du dit svar?