Hvis du bygger til, bygger om eller får en ny bil, hvor ladestikket sidder anderledes, kan det være, du skal have flyttet din ladeboks. Det kan vi sagtens klare.

Vær opmærksom på, at du altid skal bruge Clevers elektriker til at flytte ladeboksen.

Når du skal have flyttet din ladeboks, kan det foregå på to måder:

  1. Flytning på ét besøg
    Clevers elektriker tager ladeboksen ned, flytter installationen til den nye placering og installerer ladeboksen igen på samme besøg. Vær opmærksom på, om der er forhold hos dig, der kan give ekstra ydelser ved flytningen. Prisen for en flytning på samme adresse uden ekstra ydelser kan du se i vores Vilkår & Betingelser.
  2. Flytning over flere besøg
    Hvis du fx skal bygge om, kan det ikke altid lade sig gøre at ordne flytningen på ét besøg. Her laver vi en individuel aftale, som omfatter nedtagning, flytning af installationen og geninstallation af ladeboksen på et senere tidspunkt.

Send os en e-mail

Uanset hvilken løsning, du vælger, skal du sende os e-mail på kundeservice@clever.dk hvor du oplyser:

  • Navn og kundenummer
  • Omfanget af flytningen
  • Dato for flytningen
Fandt du dit svar?