Clever er nu også et elselskab. Vi leverer strømmen til både din bil og din bolig, så du altid har den nødvendige energi til rådighed - og vi sikrer samtidig, at der kommer mere vedvarende energi til Danmark.
Clever Power udfordrer status quo på energimarkedet: Vi sikrer nemlig opførelsen af nye anlæg i Danmark, som kan producere vedvarende energi til vores hverdag. Det gør vi ved at forpligte os til at købe strøm fra dem, så de har sikkerhed for deres investering.
Så jo flere vi får med på rejsen, jo mere vedvarende energi kan vi bane vejen for i fremtiden. Til gavn for os alle.
Første skridt på rejsen er en helt ny solcellepark i Tryggevælde på Midtsjælland. Den står klar i foråret 2022, bl.a. takket være vores forpligtelse til at købe strøm fra parken de næste 10 år.
Kombinerer du Clever Power og et Clever-abonnement med vores intelligente ladeboks hjemme, får du flere fordele: Vi trækker nemlig automatisk ladeboksens strømforbrug fra din elregning, så du slipper for tilbagebetaling. Og fordi du benytter dig af intelligent opladning, kvitterer vi endda med en nedsat pris på dit Clever-abonnement. Det kræver blot, at du betaler fuld listepris for dit Clever-abonnement og ikke selv producerer strøm.