Baggrund

På grund af de historisk høje elpriser, har vi indført et variabelt, forbrugsbaseret energitillæg, der træder i kraft 1. januar. Energitillægget udregnes ved at gange dit månedlige kWh-forbrug med månedens gennemsnitlige strømpris fratrukket en grundsats. I denne artikel præciserer vi, hvordan grundsatsen udregnes.


Kort fortalt

To skridt frem og ét tilbage. Sådan kan det måske føles at være Clever-kunde lige nu. Det forstår vi godt. Og vi kan lige så godt sige det, som det er; energikrisen har også udfordret os, og vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi gør det lettest for dig at være kunde i Clever.

Kort fortalt ændrer vi ikke beregningen af energitillægget. Men efter rigtig mange input fra vores kunder, præciserer vi udregningen og gør det nemmere for dig at se, hvordan det variable, forbrugsbaserede energitillæg beregnes. Fremover skal du nemlig kun forholde dig til indkøbsprisen på el.

Det er vigtigt at understrege, at indkøbsprisen på 0,89 kr./kWh har været en del af grundsatsen for energitillægget fra starten (se eksempel 1 længere nede). Vi har sat grænsen ved 0,89 kr./kWh, fordi vi har skruet vores opladningsabonnementer sammen, så de kan bære en indkøbspris i det leje.

Præciseringen skal hjælpe med at gøre energitillægget meget nemmere at forstå på tre måder:

  1. Du skal kun forholde dig til ét tal i stedet for tre

  2. Energitillæggets størrelse er den samme med og uden tariffer og elafgift

  3. Du får nemmere ved at forudsige, hvornår energitillægget frafalder

Den eneste forskel på før og efter præciseringen er, at indkøbsprisen nu står alene uden støjende tariffer og afgifter omkring sig (se eksempel 2 længere nede).

På den måde bliver det nemmere for dig at udregne dit variable, forbrugsbaserede energitillæg og nemmere at forudse, hvornår det frafalder.


En grundigere forklaring

Vi forstår godt, hvis du efterhånden føler, at du har hørt nok fra os. Vi er også godt trætte i tastaturfingrene. Men vi håber, at denne præcisering af grundsatsen for energitillægget er landet et sted, hvor alle kan være med:

Vi forenkler nemlig regnestykket for dig. Det gør vi ved at præcisere, at det kun er selve indkøbsprisen på 0,89 kr./kWh, som bruges til at udregne dit variable, forbrugsbaserede energitillæg. Det har det faktisk været hele tiden; beløbet var bare inklusiv tariffer og elafgift.

Altså er indkøbspris og grundsats det samme. Du kan se, hvordan grundsatsen ser ud med og uden afgifter og tariffer her:

Eksempel 1

Overblik over grundsats med og uden afgifter og tariffer

Med fuld elafgift og normal tarif

Med reduceret elafgift og høj tarif

Uden afgifter og tariffer

  • Indkøbspris på strøm: 0,89 kr.

  • Elafgift: 0,95 kr.

  • Tariffer: 0,41kr.

    I alt: 2,25 kr./kWh

  • Indkøbspris på strøm: 0,89 kr.

  • Elafgift: 0,01 kr.

  • Tariffer: 0,67 kr.

    I alt: 1,57 kr./kWh

  • Indkøbspris på strøm: 0,89 kr.

    I alt: 0,89 kr./kWh

I eksempel 2 kan du se, hvordan det giver samme energitillæg.

Vi fokuserer på det vigtige og fjerner det overflødige

Men hvorfor fokuserer vi nu på en grundsats, der hedder 0,89 kr./kWh?

Det gør vi, fordi vi nu nøjes med kun at fokusere på INDKØBSprisen i stedet for at fokusere på hele ELprisen.

De to lyder ens, så hvad er forskellen?

Elprisen er den pris, du betaler for strømmen, når alt er medregnet. Det vil sige:

  • Indkøbsprisen for selve strømmen

  • Elafgift til staten

  • Tariffer til netselskaberne

  • Moms til staten

Indkøbsprisen er det, som selve strømmen koster inkl. moms.

Målet for det variable, forbrugsbaserede energitillæg har hele tiden været, at det skulle dække de kraftigt stigende indkøbspriser på strøm, og at det skulle frafalde, når indkøbsprisen faldt til et normalt leje igen.

Indkøbsprisen på de 0,89 kr./kWh har været en del af grundsatsen for energitillægget helt fra starten. Vi har nemlig skruet vores opladningsabonnementer sammen, så de kan bære en indkøbspris i det leje. Eneste forskel på før og efter præciseringen er, at indkøbsprisen nu står alene uden "støjende" tariffer og afgifter omkring sig (se eksempel 1 længere oppe).

Derfor medregner vi ikke afgifter og tariffer længere

Elafgiften og tarifferne har ikke været en del af udfordringen med høje indkøbspriser. Vi tog dem alligevel med i grundsatsen, fordi vi troede, det ville gøre det nemmere at forstå.

Og der gik vi nok galt i byen. Især fordi afgiften og tarifferne lige siden udmeldingen har ændret sig. Derfor skærer vi nu ind til benet, så du kun skal fokusere på indkøbsprisen.

Det er som sagt meningen, at det skal hjælpe med forståelsen på tre områder:

Område 1

Du skal kun forholde dig til ét tal fremover: Nemlig gennemsnittet af indkøbsprisen på strøm i Danmark (for både DK1 og DK2). Du skal ikke længere forholde dig til, om afgifterne og tarifferne stiger eller falder.

Du kan altid se indkøbsprisen på strøm på Nordpools hjemmeside.

Område 2

Før præciseringen af regnestykket, så formlen for energitillægget således ud:

((Gns. Indkøbspris + Elafgift + Tariffer) - (0,89 + Elafgift + Tariffer)) x dit kWh-forbrug

Det er en formel, som forvirrer mere end den gavner. Og som du måske kan se, så er elafgift og tariffer endda unødvendige, fordi de udligner hinanden. Så ved at præcisere, ser regnestykket nu sådan ud:

(Gns. Indkøbspris - 0,89) x dit kWh-forbrug

Regnestykket er derfor præcis det samme, men det er bare meget nemmere for dig at forholde dig til, fordi du ikke skal holde øje med, hvad elafgiften og tarifferne er - eller ændrer sig til.

Hvis du vil have syn for sagen, kan du se et eksempel på udregningen her:

Eksempel 2

Energitillæg med fuld elpris (inkl. moms):

Gennemsnitlig indkøbspris:

2,64 kr./kWh

Elafgift

0,01 kr./kWh

Tariffer

0,67 kr./kWh

Energitillægssats:

0,89 kr./kWh

Forbrug:

300 kWh

Energitillæg:

((2,64 kr./kWh + 0,01 kr./kWh + 0,67 kr./kWh) - (0,89 kr./kWh + 0,01 kr./kWh + 0,67 kr./kWh)) x 300 kWh = 525 kr.

Energitillæg med kun indkøbspris (inkl. moms):

Gennemsnitlig indkøbspris:

2,64 kr./kWh

Energitillægssats:

0,89 kr./kWh

Forbrug:

300 kWh

Energitillæg:

(2,64 kr./kWh - 0,89 kr./kWh) x 300 kWh = 525 kr.

Område 3

Når du kun skal kigge på indkøbsprisen på strøm, og ikke længere tage højde for skiftende tariffer og elafgift, kan du nemmere sammenligne månedernes gennemsnitlige elpriser med hinanden.

På den måde er det nemmere at se, hvornår vi rammer det sted på kurven, hvor energitillægget frafalder.


Vigtigt!

Energitillæg og tilbagebetaling har intet med hinanden at gøre

Vi får rigtig mange henvendelser fra vores kunder, som spørger hvordan energitillægget og tilbagebetalingen hænger sammen.

Det korte svar er: De to har intet med hinanden at gøre.

Vi er kede af, at vi ikke har været klare nok i spyttet.

For selvfølgelig fortsætter din tilbagebetaling af Clever-ladeboksens forbrug brugt på opladning fuldstændig som før. Tilbagebetalingssatsen er altså stadig et gennemsnit af elprisen i tidsrummet 23-06.

Det vil sige, du får landets højeste tilbagebetaling - helt som du plejer.

Faktisk er alle dine abonnementsfordele, som du kender dem:

  • Fuld adgang til opladning på Danmarks største ladenetværk

  • Intelligent opladning hjemme - også hvis du sætter i bero

  • Tilbagebetaling af ladeboksens forbrug

  • Lynhurtige ladestationer rundt om i Danmark - og mange flere på vej

Fandt du dit svar?