Som aktiv bruger ved Factofly har du mulighed for at få skattefri kørselsgodtgørelse, når du har kørsel, som relaterer sig til en opgave eller faktura, såfremt vi kan godkende din tilknytning til den bil du benytter.
Det første du skal gøre for at kunne blive godkendt til at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse er:
📑 Anmod om kørsel ved at uploade registreringsattesten på den bil du benytter til kørsel mellem hjem og arbejde. Hvis vi kan godkende og forbinde dit køretøj til dig eller din husstand vil din anmodning blive godkendt.
Vi bestræber os på at kunne behandle din anmodning indenfor to arbejdsdage.
Registrering af kørsel/ture på din profil:
📸 Vi kræver at der uploades et billede af din kilometertæller hhv. før din tur er påbegyndt samt når din tur er færdiggjort, for nøjagtigt at dokumentere det tilbagelagte kilometertal. Disse billeder tjener som væsentlig dokumentation for dine krav om skattefri kørselsgodtgørelse.
📍Du skal indtaste "Fra adresse" og "Til adresse" for hver tur du kører. Disse oplysninger skal nøjagtigt afspejle dit udgangspunkt og destination for at overholde Skat's dokumentationskrav.
🗓️ Angiv dato for hvornår kørslen er afholdt.
📨 Indsend kørsel.
Din kørsel vil have status som "Kladde" indtil du har tilføjet kørslen på din faktura til kunden. Når kørslen er tilføjet på den pågældende faktura hvori opgaven er tilknyttet vil status ændres til "Sendt".
🚗 Kørsel kan udelukkende oprettes på opgaver, hvor din kunde har godkendt kørsel.
Det betyder også, at det er vigtigt, at du ved oprettelsen af opgaven sørger for at sætte flueben i "Anmod om kørsel". Her vil din kunde ligeledes blive informeret om at den opgave du skal udføre for dem vil indeholde kørsel, og at de i den forbindelse vil blive faktureret for omkostningerne deraf.
Feltet du skal markere med et flueben i opgaven ser således ud:
Hvorfor kræver vi billeddokumentation?
Som arbejdsgiver skal vi sikre at vi overholder Skatteforvaltningens krav ift. dokumentation og kontrol af kørselsgodtgørelse. Dette inkluderer bl.a. dokumentation på at kørslen er blevet foretaget i eget køretøj i forbindelse med erhverv udført gennem arbejdsgiver.
Når du skal fakturere din kunde kørslen:
Når du skal til oprette fakturaen til din kunde, hvor opgaven har indeholdt kørsel, så vil du få muligheden for at oprette kørsel direkte på fakturaen med udgangspunkt i de ture, som du har registreret under den pågældende opgave.
Du udfylder alle påkrævede felter med den korrekte information.
Under "Ordrelinjer - Beskrivelse" vil du få muligheden for at tilføje kørsel.*
Det ser således ud:
Når du trykker "+ Tilføj kørsel", så vil et pop-up vindue komme frem med de mulige ture, som du kan fakturere på denne faktura. De ture der kommer op er de ture, som du har tilknyttet til den opgave, som du er ved at fakturere.
Her har du mulighed for enten at vælge en del af turene, eller vælge alle.
Herefter vil der automatisk blive oprettet en ny faktura linje på fakturaen, hvor de kørte kilometer fremgår i "Antal" og den gældende sats pr. kørt kilometer vil fremgå i "Pris".
*Det er påkrævet at din kunde faktureres kørsel i en seperat ordrelinje på faktura, for at vi kan udbetale dig skattefri kørselsgodkendelse.
Statens takster for kørsel i egen bil i forbindelse med erhverv for 2024:
Indtil 20.000 km. årligt: 3,79 kr. pr. km.
Over 20.000 km. årligt: 2,23 kr. pr. km.
Godkendelse & udbetaling af kørsel
Din kørsel vil blive godkendt/afvist i forbindelse med udbetaling af din løn på den pågældende opgave, som kørslen er tilknyttet. Du kan udelukkende få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel, som er tilknyttet en opgave, din kunde har accepteret at dække kørsel omkostningerne på, samt overholder de gældende retningslinjer.
Det er dit eget ansvar at sikre dig at den oprettede kørsel stemmer overens med de fremlagte retningslinjer.
Vi forbeholder os til hver en tid retten til af afvise kørsel, såfremt gældende retningslinjer og vilkår ikke er opfyldt.
Yderligere vilkår
Det er muligt at få skattefri kørselsgodtgørelse for 60 dages kørsel mellem sit hjem og en arbejdsplads inden for en forudgående periode på 12 måneder. 60-dages reglen gælder pr. arbejdsplads. Det vil sige, at du sagtens kan få skattefri kørselsgodtgørelse for hver eneste arbejdsdag op til 60 dage, hvis du har flere arbejdspladser.
Den korteste rute mellem de to punkter skal svare til kørte km. som angivet på kilometertælleren i bilen. Ved markante afvigelser forbeholder vi os retten til at afvise din kørsel.
Vi foretager stikprøvekontrol af din kørsel. Stikprøvekontrollen kan bestå af, at vi ringer til kunden for at få bekræftet kørslen, eller sikrer bevis for kørslen på anden måde.
Se her en kort gennemgang af hvordan du opretter en kørsel på din profil: