Alle samlinger
Onboarding
LS (Leverandørservice)
Ansøg om Leverandørservice kreditoraftale
Ansøg om Leverandørservice kreditoraftale

Sådan ansøger du om en Leverandørservice kreditoraftale

Andrew Jensen avatar
Skrevet af Andrew Jensen
Opdateret over en uge siden

Hvis du har behov for hjælp til ansøgningen, kan du ringe til Leverandørservice på telefon 80 81 07 08 - så kommer du rigtig godt fra start.


Det er enormt vigtigt, at FarPay's “DATALEVERANDØRENS ID-NUMMER” 00607525 registreres korrekt under "DATAHÅNDTERING" nedenfor.


OPRETTELSE

Leverandørservice kreditoraftale opretter du her, hvor du skal logge ind med NemID. Forhold dig kun til de konkrete afsnit, som er nævnt nedenfor.

VIRKSOMHEDSINFORMATION

Udfyld alle påkrævede virksomhedsoplysninger, og tryk på “FORTSÆT ANSØGNING”.

KONTI OG FAKTURERING

Skriv det registrerings- og kontonr. du ønsker Leverandørservice opkrævningerne skal indbetales på, og som Leverandørservice skal trække sine betalingsgebyrer fra. Hvis du ikke ønsker at gebyrerne skal trækkes fra samme konto, vælg så “Brug særskilt konto til gebyrer”.

FAKTURERING OG FAKTURERINGADRESSE

Hvis din virksomhed har et EAN-nr., og I dermed er i stand til at modtage og behandle elektroniske fakturaer, skriv så jeres EAN-nr. Hvis dette ikke er tilfældet, vælg så “Få tilsendt fakturaen til virksomhedens eBoks”, og tryk på “FORTSÆT ANSØGNING”.

DATAHÅNDTERING

Vælg “Virksomheden bruger ekstern dataleverandør”, og indtast FarPay’s dataleverandørnr. 00607525 i feltet “DATALEVERANDØRENS ID-NUMMER”.

FÅ TILSENDT SPECIFICEREDE BETALINGSOPLYSNINGER TIL ØKONOMISYSTEMET

Vælg "Ja tak, send specificerede betalingsoplysninger", og tryk på “FORTSÆT ANSØGNING".

TILMELDING AF LS-BETALINGSAFTALER VIA FARPAY

Indsæt denne tekst i feltet "Bemærkninger":

"Vi ansøger hermed om at vi selv eller vores kunder kan tilmelde LS-betalingsaftaler via FarPay, ved angivelse af reg-/kontonr. og CVR-nr., istedet for at vores kunder kun kan tilmelde sig via LS-tilmeldingslink."

AFSLUT ANSØGNING

Kontroller grundigt at alle oplysninger er korrekt udfyldte. Hvis din bank kan håndtere digital signering, skal du følge anvisningen angående det.

Hvis du får besked om at printe ansøgningen, skal du trykke på “PRINT OG AFSLUT ANSØGNING”, sætte jeres stempel og underskrift på ansøgningen, og din bank skal gøre det samme. Send derefter ansøgningen til Leverandørservice via dette link.


Ansøg om muligheden for at du selv kan tilmelde Leverandørservice betalingsaftaler

Du kan selv tilmelde Leverandørservice betalingsaftaler via FarPay, så kunderne ikke selv skal gøre det via det LS-tilmeldingslink, som du sender til dem via FarPay portalen.

Følg denne vejledning for ansøge om muligheden.


Du får direkte besked fra Leverandørservice når de har foretaget oprettelsen, og derefter skal du logge ind på FarPay. Der skal du under "Indstillinger" registrere det tildelte LS-kreditornr., samt det registrerings- og kontonr. som er knyttet til aftalen.


Besvarede dette dit spørgsmål?