Man kan tilføje en funktion, hvor Intempus registrerer GPS-koordinaterne for, hvor indberetninger er foretaget (dette skal slås til af partner/administrator: Se hvordan)

Hvordan virker det:

  1. Ved normale indberetninger, hvor start-/stopur ikke anvendes:

Her kan du se, hvorfra indberetningerne er indsendt (én GPS lokation)

2. Ved kørsel:
Vælges der start- og slutsted ved kørselsindberetning, bliver GPS-koordinaterne for disse to steder registreret (dette ses i indberetningens bemærkning). 

3. Ved timeindberetninger med start/stopuret:
Har I tilvalgt "Stempelur" på jeres konto, kan medarbejderene på appen trykke "Start tid" og lade uret køre. Når de er færdige med deres opgave igen, kan de trykke på STOP-knappen. Her bliver GPS-koordinatet ved henholdsvis start og stop af uret gemt i administrationen.

Hvordan ser jeg så deres lokationer i administrationen?

Gå ind under fanen Rapporter eller Godkendelse.

I tabellerne tilvælges de to muligheder "Startsted" og "Slutsted", ved at trykke på de tre søjler øverst i højre hjørne.

 

Når de to søjler er tilvalgt, kan man nu klikke på linket "Vis kort" og få vist henholdsvis start- og slutsted på et kort:

 

VÆR OPMÆRKSOM PÅ TO TING:
a. Ifølge persondataloven skal medarbejdere individuelt oplyses om det, hvis de bliver overvåget/sporet, hvad der bliver registreret og hvorfor.
Læs mere i denne artikel.

b. For at GPS-koordinaterne kan registreres, skal Intempus-appen på telefoner have adgang til GPS-funktionen. Hvis appen ikke har adgang til GPS, skal du følge disse guides:

Android-telefoner
Gå til "Indstillinger", "Apps", find og tryk på "Intempus". Tryk derefter på "Tilladelser" og aktivér "Placering".
Se evt. Googles guide.

iPhone-telefoner
Gå til "Indstillinger", "Anonymitet" og "Lokalitetstjenester". Slå "Lokalitetstjenester" til. Rul ned ad siden og find Intempus-appen. Tryk på appen og vælg "Altid".
Se evt. Apples guide.

  

Fandt du dit svar?