Fra filtret i Iteras er det muligt at printe adresselabels til Avery 3664-labels (dvs. ark med 24 labels i 3 kolonner x 8 rækker). Man kan altså lave en søgning og udskrive adresselabels til de resulterende abonnenter/medlemmer.
Funktionen findes over filterresultatet med knappen “Eksporter adresselabels”. I praksis dannes en opsat pdf, som kan udskrives.
Labeludskrivningen har lidt finesser:
Man kan angive, hvor mange labels der allerede er brugt på første ark, så man ikke skal smide et halvbrugt ark ud (virker kun, hvis der er brugt labels i rækker fra toppen og fra venstre i hver række).
Skriftstørrelsen justeres nedad på de enkelte labels (indtil en vis grænse), hvis det navn/den adresse der printes på label’en ikke kan være der med den normale skrifttype. Derfor kan det forekomme, at der på et ark er labels med forskellig skriftstørrelse – men det ved den enkelte modtager jo ikke, for vedkommende ser kun sin egen label.
Adresserne har fast venstremargin, men er derudover centreret på label’en efter den længste linie
Man kan vælge at få vist kanter, hvis man har svært ved at få det til at passe