1. Formål og kontekst
Start med at forklare, hvorfor du beskriver metoden, og hvad den bruges til, men hold det helt simpelt. For eksempel:
“Her forklarer vi, hvordan vi har beregnet CO2e-udledninger for vores miljønøgletal.”
2. Dataindsamling
Kort beskriv, hvor dataene kommer fra, og hvorfor de er relevante:
“Vi starter med at samle data fra vores regnskab, hvor vi har oplysninger om omsætning og udgifter fra sidste års reviderede regnskab.”
3. Databehandling
Nævn hvordan I har bearbejdet og kategorisere dataene:
“Vi sorterer derefter alle vores konti i forhold til Erhvervsstyrelsens standardkontoplan, så vi kan matche dem med kategorier i emissionsdatabasen.”
4. Beregninger
Beskriv beregningerner:
“For hver kategori finder vi den rette emissionsfaktor og bruger den til at udregne CO2e-udledninger. Det giver os det samlede CO2-tal for året, som vi inddeler efter GHG-protokollens scopes.”
5. Begrænsninger
Nævn kort, hvis der er ting, der ikke er med i beregningen:
“Vi ved, at der kan være emissioner, vi ikke har dækket, hvis de ikke findes i emissionsdatabasen.”
6. Konklusion
Rund af ved at nævne, at metoden fungerer godt, men måske kan forbedres:
“Selvom metoden har visse begrænsninger, giver den os et godt billede af vores miljøpåvirkning og kan videreudvikles i fremtiden.”
Hele eksemplet fra KonektESG:
I dette afsnit beskriver vi metoden, vi har anvendt til at udregne CO2e-udledningerne i de fire første nøgletal under Environmental.
Vores proces begynder med indsamling af data fra vores økonomisystem i form af en revideret regnskabsfil for det foregående år. Denne fil indeholder oplysninger om omsætning og udgifter fordelt på forskellige konti i henhold til almindelig bogføringspraksis.
Herefter kategoriserer vi hver konto i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens standardkontoplan.
Dernæst har vi kortlagt vores regnskabsdata (nu i standardkontoplan-format) i forhold til de relevante kategorier i emissionsdatabasen. Vi finder så de matchende kategorier i CO2-nøgletalsdatabasen baseret på tallene fra standardkontoplanen.
For hver kategori eller aktivitet anvender vi årets specifikke emissionsfaktor. Summen af disse emissioner giver os de totale CO2e-resultat for regnskabsåret. Disse resultater præsenteres i de korrekte scopes i henhold til GHG-protokollen.
Det er vigtigt at bemærke, at denne metode har visse begrænsninger. Der kan være emissioner, som ikke medtages i beregningen, hvis de ikke er dækket af de tilgængelige emissionsfaktorer i databasen.
Ikke desto mindre giver denne tilgang os et solidt grundlag for at vurdere og rapportere miljøpåvirkningen. Metoden er bredt anvendt i ESG-rfeltet og giver et godt udgangspunkt for viderfe at forstå og forbedre vores viden om virksomhedens miljømæssige aftryk.