Hvad skal du have styr på når du vil lukke din erhvervskonto?
Uanset om du er en ung iværksætter eller en erfaren forretningsperson, der ønsker at afslutte dit nuværende projekt, er det vigtigt at vide, hvordan man nemt kan lukke sin erhvervskonto. Her er hvad du skal have styr på:
Kontakt os gennem din app: Start med at sende en besked til vores kundesupport. Fortæl dem, at du ønsker at lukke din erhvervskonto. De vil hjælpe dig med at komme i gang med processen.
Tjek din kontosaldo: Du skal inddække dit abonnement for opsigelsesperioden som varierer alt efter om du har været kunde i mindre eller over et år.
Hvis du har været kunde i mindre end et år = indeværende måned + 3 måneder.
(Dvs. Simple = 867 kr., Essential = 1.317 kr., Limitless = 1.767 kr.)
Hvis du har været kunde i over et år = indeværende måned + 1 måned
(Dvs. Simple = 289 kr., Essential = 439 kr., Limitless = 589 kr.)
Stop med at bruge dit kort: Vi kan ikke lukke din konto så længe der er kortreservationer på kortet. Så snart den sidste kortreservation er trukket eller frigivet kan vi lukke din konto. Du kan med fordel spærre dit kort i Lunar app'en så du ikke kommer til at bruge det ved en fejl.
Flyt NemKonto og betalingsaftaler: Hvis du har en NemKonto eller betalingsaftaler tilknyttet din erhvervskonto, skal du flytte dem til en anden konto eller opsige dem, før vi kan lukke din erhvervskonto.
Bekræft lukning af NemKonto (hvis nødvendigt): Hvis du ikke længere har brug for din NemKonto, fordi du lukker din virksomhed, skal du give os besked om, at vi kan lukke kontoen sammen med din NemKonto.
Vigtige ting at være opmærksom på
Du skal være ekstra opmærksom på følgende:
Når du har sendt din anmodning om at lukke din erhvervskonto, kan det tage op til 14 dage, før kontoen er helt lukket.
Hvis du ombestemmer dig og vil fortsætte med at drive virksomhed, er det vigtigt, at du kontakter kundesupporten så hurtigt som muligt for at stoppe lukningsprocessen.
Opsigelsesperioden for din erhvervskonto afhænger af hvor længe du har været kunde og hvilken betalingsperiode du har valgt.
Ved månedlig betaling:
indeværende måned + 3 måneder, hvis du har været kunde i mindre end et år.
indeværende måned + 1 måned, hvis du har været kunde i over et år.
Ved årlig betaling:
Ret henvendelse på skrift 10 dage før fornyelsen, og vi kan være behjælpelige med at lukke kontoen inden næste trækning.
Kan i lukke min erhvervskonto på en bestemt dag?
Det er desværre ikke muligt for os, såfremt du eventuelt har en betaling eller reservation liggende at lukke din erhvervskonto automatisk. Det betyder at har du en betaling eller reservation liggende, skal du henvende dig til os efterfølgende, for at følge op på lukningen af erhvervsengagementet.