Smart opladning fungerer ved at Min Strøm forbinder direkte til din elbil. Det foregår via vores partner Enode, som har lavet integrationen til størstedelen af alle elbiler på markedet. Det muliggør, at vi kan se bilens batteri, ladehistorik, samt starte og stoppe opladning på det mest optimale tidspunkt.
Det eneste du skal gøre er:
Sæt ladekablet i bilen
Læn dig tilbage og lad os lave en smart opladningsplan
Detaljeret forklaring
Når ladekablet er sat i bilen, starter opladning med det samme i et par minutter. Her aflæser vi bilens ladehastighed og udregner den mest optimale opladningsplan ud fra dit opladningsbehov og din deadline. Når det er gjort, kan du se smart opladningsplanen i app’en og opladningen vil automatisk stoppe igen, hvis det bedst kan betale sig at vente.
Opladningsplanen vil automatisk sørge for, at din bil er opladt inden din indstillede deadline indenfor 24 timer.
Hvis du allerede har indstillet en opladningsplan direkte via din bil eller en anden app, er det vigtigt, at du slår det fra. Opladningsplanen kan blive forstyrret og i værste fald blive helt afbrudt, hvis både Min Strøms smart opladning og din bils start/stop-funktion er slået til på samme tid.