Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerTil undervisere
Guide til booking af lektioner
Guide til booking af lektioner

I denne artikel gennemgår vi, hvordan du booker lektioner på din underviserprofil

Opdateret for over 2 måneder siden

I denne artikel kan du læse, hvordan du booker lektioner ind med dine elever. Hvis du vil tilbyde et længere undervisningsforløb, eller lektioner, som adskiller sig fra den undervisning, du normalt tilbyder, kan du med fordel læse vores artikel om Faste Forløb.

Sådan åbner du et booking-flow:

Når du skal booke en lektion, er der flere muligheder for at starte et nyt bookingflow:

... fra menuen Oversigt skal du trykke Opret ny lektion

... fra menuen Kalender skal du trykke Opret tider

... fra din samtale med eleven skal du trykke Opret en lektion (hvis du er på telefon skal du først klikke på knappen info i toppen af jeres samtale)

Uanset hvordan du starter bookingflowet, kommer du ind i den samme oprettelsesformular.

Guide til oprettelsesformularen

Når formularen åbner, er der tre punkter, du skal igennem: Elev, Lektioner, Opsummering

Elev

  • Elev

    • Vælg den elev som skal modtage undervisning

    • Bemærk: Starter du flowet fra indbakken, er eleven allerede registreret

  • Instrument

    • Vælg hvilket instrument, eleven skal have undervisning i

  • Varighed

    • Vælg hvor lang tid lektionen skal vare

    • Hvis eleven har klippekort, vil det fremgå af den enkelte lektionsvarighed

Lektioner

  • Klik på den ønskede dato og tid i kalenderen og en menu popper op

  • Dato / Tid

    • Bekræft, at det er den rigtige dato og tid, du har valgt

  • Sted

    • Vælg hvor lektionen skal foregå

  • Gentag

    • Vælg om lektionen skal gentages

      • Hvis du vælger, at lektionen skal gentages, er det også muligt at vælge antallet af gange, den skal gentages.

  • Hvis du vil booke flere lektioner til samme elev på én gang, kan du blot gentage de ovenstående trin.

Opsummering

Når du er færdig med at tilføje lektioner til din booking, skal du rulle ned i bunden af formularen, hvor du kan se hvad du får i løn for lektionen, samt elevens pris. Når du er tilfreds med med bookingen skal du afslutte med at trykke Opret lektioner aller nederst i formularen.

Når lektionen er oprettet

Når du har oprettet lektionen bliver den lagt i din og din elevs kalender. Hvis eleven har et klippekort til den type lektion, du har booket, bliver den bekræftet med det samme. Hvis eleven ikke har et klippekort til den type lektion, du har booket, skal vedkommende manuelt ind og betale for den.

Besvarede dette dit spørgsmål?