Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerElevguides
Anbefal din underviser
Anbefal din underviser

Til elever: Læs om hvad en anbefaling er og hvordan du laver en anbefaling af din underviser på Musikundervisning.dk

Opdateret for over 9 måneder siden

I denne artikel kan du læse om hvad anbefalinger er, hvad de kan indeholde og hvordan du selv laver en anbefaling af din underviser

Hvad er en anbefaling?

En anbefaling er en udtalelse fra dig som elev, om oplevelsen med din underviser. Anbefalinger kan både være korte og lange og kan komme ind på underviserens tilgang, niveauet af undervisningen, og de resultater, du har opnået.

Anbefalinger kan også handle om din undervisers evne til at forklare undervisningen i øjenhøjde, tålmodighed, engagement og evne til at motivere og inspirere eleverne.

Desuden kan anbefalinger også beskrive mere specifikke eksempler på, hvordan underviseren har hjulpet eleven med at forbedre sine færdigheder, overvinde udfordringer eller opnå bestemte mål.

Hvorfor lave en anbefaling?

Personlige anbefalinger betyder meget for vores undervisere og er med til at give elever som dig selv, et indblik i hvad de kan forvente af undervisningen. Det kan være det, der får andre elever til også at kontakte lige netop din underviser.

Hvad skal der stå i en anbefaling?

Det er helt op til dig! Nogle eksempler kunne f.eks. være underviserens evne til at lære fra sig, hvordan dit forløb har været, hvordan jeres niveauer passede sammen og lignende.

Hvordan vises en anbefaling?

Når du laver en anbefaling, dukker den op på din undervisers offentlige profil, nede under profilteksten. Vi offentliggør kun dit fornavn, initialer i efternavn(e), datoen for hvornår anbefalingen er skrevet, antal stjerner og den tekst du har skrevet.

Hvordan laver jeg en anbefaling?

Vi har gjort det nemt for dig at lave en anbefaling af din underviser. Du skal bare følge trinnene herunder:

  • Gå til menuen "Overblik"

  • Rul ned til punktet "Dine undervisere"

  • Tryk "Anbefal"

  • Vælg antal stjerner du vil give

  • Skriv om din oplevelse med underviseren

  • Tryk "Send"

Lige så snart du har sendt anmeldelsen, dukker den op på underviserens offentlige profil og din underviser får en mail med en notifikation om det.

Bemærk: For at lave en anbefaling af en underviser, skal du have haft minimum en lektion.

Besvarede dette dit spørgsmål?