I denne artikel kan du læse om hvordan du som underviser aflønnes, hvor du kan se dine udbetalinger, hvordan du kan ændre i dine skatteforhold og hvilke informationer vi har brug for fra dig, for at udbetale din løn.
Hvordan bliver jeg aflønnet?
Som underviser hos Musikundervisning.dk, bliver du aflønnet månedsvist for lønperioden, d. 21 i foregående måned til d. 20 i den nuværende måned. Pengene er på din konto den sidste hverdag i måneden.
Det vil sige, at hvis du afholder en lektion d. 12. maj, bliver lønnen for den udbetalt den sidste hverdag i maj. Hvis du derimod afholder en lektion d. 25. maj, bliver den først udbetalt den sidste hverdag i juni.
Kan jeg se, hvor meget jeg får i løn?
Ja! Inde fra din konto kan du under Udbetalinger se, hvor meget du tidligere har fået i løn, hvad du får i indeværende periode og hvad du har booket ind for i fremtiden. På den måde kan du altid følge med i, hvordan din indkomst ser ud i øjeblikket.
Hvad med SKAT?
Din løn udbetales som A-indkomst, og du kan selv vælge, om vi skal bruge dit hovedkort eller dit bikort. Er undervisning via Musikundervisning.dk din primære indtægtskilde, anbefaler vi, at du bruger dit hovedkort. Så vil der kun blive trukket skat af det beløb, som er større end dit fradrag
Hvis du ønsker at ændre mellem dit hovedkort og bikort, kan du gøre det inde fra menuen Udbetalinger. For at ændringerne træder i kraft på din kommende lønseddel, skal dette registreres inden lønperioden udløber og senest d. 20. i indeværende måned.
Hvis du ønsker at skifte fra a-indkomst til b-indkomst, skal du kontakte os på mail eller telefon. For at ændringerne træder i kraft på din kommende lønseddel, skal vi have besked i god tid inden lønperioden udløber og senest inden kl. 12. d. 18. i indeværende måned.
Hvilke oplysninger skal Musikundervisning.dk bruge fra mig?
For at kunne udbetale din løn, skal vi bruge dit konto- og registreringsnummer. Det skal du indtaste i menuen Udbetalinger og så bliver det automatisk registreret. For at ændringerne træder i kraft på din kommende lønseddel, skal dette skal registreres inden lønperioden udløber og senest d. 20. i indeværende måned.
Bemærk: Når vi skal lave lønudbetalinger til dig, er det vigtigt, at de informationer du har registreret på platformen, er opdaterede. Vi indhenter ikke oplysninger om dig, så det er vigtigt at du selv registrerer ændringer på din konto, f.eks. personoplysninger eller kontooplysninger.