I denne guide har vi samlet information om Faste Forløb. Faste Forløb er den nemmeste måde at planlægge et længere undervisningsforløb på, da alle lektioner aftales på forhånd. Hvis du leder efter et alternativ, kan du læse vores artikel om klippekort.
Hvad er et Fast Forløb?
Et Faste Forløb er et skræddersyet forløb, som din underviser kan tilbyde, hvor alle lektionsdatoer aftales på forhånd – uanset om det drejer sig om 2 eller 20 lektioner.
Vi forstår, at det kræver tid at lære et instrument, og at det kan være svært at opretholde motivationen uden en fast aftale. Med et Fast Forløb sikrer du stabilitet og kontinuitet i din læring, samtidig med at du har sikkerhed for, at din underviser har reserveret tid til dig på de aftalte tidspunkter.
Hvad koster et Fast Forløb?
Det er den enkelte underviser, som sætter prisen for sit forløb. Det afhænger af antallet af lektioner, varigheden og mængden af forberedelse, som underviseren skal lave.
Hvor mange lektioner skal vi aftale ad gangen?
Der er ikke et fast antal lektioner, du skal booke ad gangen. Hvis det er din første gang med privatundervisning, kan det være, I starter med en prøvelektion for at se, om det er det rette match. I andre tilfælde kan det være, at du har brug for at planlægge undervisningen for et halvt skoleår frem, og det er naturligvis også muligt.
Hvor mange lektioner skal jeg betale for ad gangen?
Du betaler for hele forløbet på én gang. Hvis den samlede pris overstiger 1000 kr, har du dog mulighed for at dele betalingen op i rater, så du kan betale i mindre beløb over tid. Det giver dig fleksibilitet, hvis du ønsker at fordele betalingen.
Hvor kan jeg se detaljer om et Fast Forløb?
Når din underviser har oprettet forløbet, kan du tilgå det fra din elevkonto, eller fra den mail du får tilsendt. Her kan du se en beskrivelse af forløbet, dato og varighed for hver lektion, pris, samt afbudsvilkår.
Hvordan betaler jeg for et Fast Forløb?
Det gør du fra Menuen "Faste Forløb", som du tilgår fra din elevkonto, eller fra den mail du får tilsendt. Herfra skal du trykke på knappen "Fortsæt til betaling".
Kan Faste Forløb refunderes?
Nej, Faste Forløb refunderes som udgangspunkt ikke. Hvis der opstår særlige omstændigheder, anbefaler vi, at du kontakter din underviser eller kontoret for at diskutere mulige løsninger.
Hvad er afbudspolitikken?
Afbudspolitikken fastsættes af den enkelte underviser for hvert Faste Forløb. Undervisere er ikke forpligtet til at tilbyde en erstatningslektion, hvis du melder afbud, men nogle vælger at gøre det, afhængigt af omstændighederne og hvor tidligt det meldes. Det er altid en god idé at tjekke afbudspolitikken med din underviser på forhånd.
Hvad sker der, hvis min underviser aflyser en lektion?
Hvis din underviser f.eks. bliver syg eller af andre uforudsete årsager må aflyse en lektion, vil du blive tilbudt en erstatningslektion.