Spring videre til hovedindholdet
Afbud og aflysning

Læs om afbud og aflysning af lektioner

Opdateret for over 5 måneder siden

Hvordan melder jeg afbud til en lektion?

Hvis du er nødt til at aflyse en lektion, skal du kontakte din underviser direkte. Det kan enten være gennem indbakken på din elevkonto eller på telefon eller mail, hvis I har delt jeres kontaktoplysninger.

Hvad er afbudspolitikken?

Vi har en 24-timers afbudspolitik - det vil sige, at for at få en lektion refunderet, skal der være meldt afbud senest 24 timer før, den var planlagt til at skulle finde sted. Det gælder uanset årsagen til aflysning.

Hvad sker der, hvis jeg aflyser for sent?

Hvis du aflyser en lektion og der er mindre end 24 timer til, at den er planlagt, går den som udgangspunkt tabt. Hvis lektionen skal flyttes, skal det være efter aftale med underviseren.

Hvorfor har I en afbudspolitik?

Afbudspolitikken er til for at sikre at vores underviseres arbejdsvilkår, herunder at de har mulighed for at kende deres undervisningsskema minimum 24 timer ud i fremtiden.

Hvad sker der, hvis min underviser aflyser?

Hvis din underviser aflyser jeres lektion, vil du i første omgang få den lagt ind som et enkelt klip på din elevkonto. Så kan den nemt bruges til at booke den næste lektion ind med.

Hvis ikke det lykkes jer at aftale en ny lektion, kan du anmode om at få lektionen refunderet.

Hvordan bliver jeg informeret om en aflysning?

Hvis din underviser er nødt til at aflyse en lektion, får du direkte besked af din underviser, samt en notifikation på mail, når den aflyses i vores system.

Besvarede dette dit spørgsmål?