Trin 1 - Analyser
Start med at analysere din konflikt og find ud af, hvad status er.
Brug konflikttrappen til at definere, om konflikten er ved at blive optrappet eller se, hvordan du kan være med til at nedtrappe den, inden det går helt i hårdknude. Især, hvis du er kaldt ind som 'mellemmand'.
Husk, en konflikt eksisterer fordi en person har et behov, der ikke bliver mødt. Afgør derfor, som noget af det første, om behovet er kommet til udtryk og om det er muligt at finde en løsning.
Trin 2 - Definer typen af konflikt
Ved at kende typen af konflikt, kan du nemmere håndtere den og hurtigere opnå enighed.
De forskellige typer, som vi arbejder med, er:
Metode, er I uenig om struktur, mål, middler eller procedure?
Ressourcer, er I uenig om penge, plads, tid, personale eller andet?
Værdier, er det moralske, etiske uoverensstemmelser eller traditioner, der er på spil?
Personlig, hvor det handler om identitet, tillid, loyalitet og afvisning eller hvem er udsat?
De fleste typer uenigheder går på metoden og kan imødekommes med dialog og problemløsning.
Vær opmærksom på, at hvis en sætning begynder med 'jeg tror at', så lægger det som oftes op til en konflikt omkring værdier, der kan være vanskelig at argumentere for og imod.
Trin 3 - Undersøg niveau af konflikt
Stil spørgsmål som, hvor konflikterne opstår og hvor ofte.
Går du på kompromis eller er du i konflikt med dig selv. Er det på et personligt niveu eller er det organisatorisk. Niveauet af konflikten kan være med til at skabe de rigtige rammer for, hvem der skal være med til at løse den.
Vi ser ofte på:
Intra-personel - konflikt med mig selv
Intern-personel - konflikt mellem to personer/afdelinger/faggrupper
Organisatorisk systemkonflikt - konflikt i organisationen, procedure.
Trin 4 - Hvordan håndterer jeg selv konflikter
Der er fire konfliktstile, der typisk udspiller sig, når en uenighed raser.
De typiske stile af personlighed, som vi ser, er:
Den kompromissøgende, som er typiske og den, der bliver benyttet mest
Den problemløsende, hvor han/hun forsøger at fjerne problemet eller fixe det
Den formidlende, der oftes kommer til udtryk, hvor relationer er vigtige
Den undvigende, hvor magten er en faktorer eller hvor man bliver stillet overfor en trussel
Den kæmpende, hvor det er sagen eller noget, der er meget vigtigt for mig som individ
Trin 5 - Sig de svære ting rigtigt
Og sig det på den rigtige måde:
Fakta - Fortæl, hvad du observerer i fakta og ikke fortolkninger
Følelse - Udtryk dine følelser
Fremtid - udtryk dit fremadrettet behov
Og husk, hvordan du fremstiller dig selv.
Hvis du bliver for passiv, skaber det disrespekt for dig selv og overdreven for den anden. Det kan også blive for aggressivt og ydmygelse af den anden - og derved selvhævende. Men midt i, assertiv, giver du både respekt for dig selv og den anden.
Denne model og fortælling er leveret af Eva Jakobsen, Arbejdslivskonsulent.