Spring videre til hovedindholdet

Sådan udvikler et team sig

Er I et nyt team - eller har I fået nye medlemmer?

Opdateret for over 2 uger siden

Et team er ikke en statisk størrelse. Det udvikler sig hele tiden, især når nye relationer opstår, roller ændres, eller opgaver skifter karakter.

Her er de fire klassiske faser, som de fleste teams bevæger sig igennem:

  1. Forming: Opstart og forventninger
    Teamet dannes, og medlemmerne lærer hinanden at kende. Der er høflighed, forsigtighed og behov for retning.

  2. Storming: Uenighed og positionering
    Forskelle i stil, behov og forventninger kommer til udtryk. Det kan skabe spændinger, men er en vigtig del af udviklingen.

  3. Norming: Fælles spilleregler og tillid
    Teamet begynder at finde sin rytme. Roller og normer falder på plads, og samarbejdet bliver mere stabilt.

  4. Performing: Samarbejde og resultater
    Teamet arbejder effektivt og selvstændigt. Der er tillid, fleksibilitet og fokus på fælles mål.

For at komme godt gennem faserne kræver det både tid, tryghed og tydelig ledelse. Når du som leder forstår, hvor teamet befinder sig, kan du bedre støtte udviklingen og forebygge misforståelser.

Her er de fire stadier, som et team udvikler sig igennem

Fra at blive formet til at gå igennem en storming, skal der ro og viden til.

Øvelse: Lav en tidslinje for dit team. Hvor er I henne i jeres udviklingsstadie. Tænk på den seneste modstand. Hvordan kan du evt skabe et bedre sammenhold?


Denne metode er forklaret af Gitte Svanholm, Arbejdslivskonsulent fra Svanholm Coaching.

Besvarede dette dit spørgsmål?