Denne artikel viser, hvordan du installerer Pandektes i Word i Microsoft Word.
Pandektes for Word er et add-in, der gør det muligt at bruge Pandektes direkte i Word. Når add-in’et er installeret, kan du åbne Pandektes som et panel ved siden af dit Word-dokument og arbejde med juridisk research, udkast, omskrivning og ændringsforslag uden at forlade Word.
Før du starter
For at installere og bruge Pandektes i Word skal du have:
adgang til Microsoft Word
en aktiv Pandektes-bruger
internetforbindelse
tilladelse til at installere add-ins i Word
I nogle organisationer administreres Word add-ins centralt af IT-afdelingen. Hvis du ikke selv kan installere Pandektes i Word, kan det derfor være nødvendigt, at din Microsoft 365-administrator gør add-in’et tilgængeligt for dig.
Når din organisation administrerer Add-ins centralt
I nogle organisationer kan brugere ikke selv installere add-ins i Word. Det skyldes typisk, at organisationens Microsoft 365-administrator styrer, hvilke add-ins der må bruges.
Hvis du ikke kan finde Pandektes i Word, eller hvis du får en fejlbesked, når du forsøger at installere add-in’et, skal din IT-afdeling muligvis gøre add-in’et tilgængeligt for dig.
Din IT-afdeling kan normalt gøre dette på én af følgende måder:
Installere Pandektes centralt for hele organisationen (anbefalet)
Tilføje Pandektes til bestemte brugere eller grupper
Kontakt derfor din interne IT-afdeling og bed dem om at gøre Pandektes tilgængeligt via Microsoft 365 Admin Center.
Installation via Microsoft 365 Admin Center (anbefalet)
Hvis du er Microsoft 365-administrator, kan du installere Pandektes centralt for brugere i organisationen.
Dette gøres typisk via Microsoft 365 Admin Center, hvor add-in’et kan tildeles til enten udvalgte brugere, grupper eller hele organisationen.
Add-ins kan installeres gennem portalen til integrerede apps, som vist herunder.
Der kan enten søges efter “Pandektes” under “Få apps”, eller vores XML-fil kan uploades via “Upload brugerdefinerede apps”. XML-filen er vedhæftet nedenfor.
OBS: Når add-in’et er installeret centralt, kan det tage op til 24 timer før det bliver synligt i Word.
XML-fil
Installér Pandektes direkte i Word
I nogle tilfælde kan du selv installere Pandektes direkte fra Microsoft Word.
Step by step
Åbn Microsoft Word.
Gå til Home i topmenuen.
Klik på Add-ins.
Søg efter Pandektes.
Vælg Pandektes.
Klik på add.
Add-in’et bliver nu føjet til Word og vil ligge tilgængeligt oppe i højre hjørne af "home" siden.
Log ind i Pandektes
Når du åbner Pandektes i Word første gang, skal du logge ind.
Brug den samme e-mailadresse, som du normalt bruger til Pandektes.
Hvis din organisation bruger single sign-on (SSO), skal du logge ind gennem organisationens normale loginflow.
Når installationen er gennemført
Når Pandektes' Add-in er installeret og du er logget ind, kan du begynde at bruge Pandektes direkte i Word.
Du kan blandt andet:
stille spørgsmål til dit dokument
få hjælp til at omskrive tekst
få ændringsforslag som registrerede ændringer
skrive nye klausuler og afsnit
bruge juridiske kilder direkte fra Word
Du kan læse mere om funktionerne i artiklen: Hvad kan jeg bruge Pandektes til i Word?
Fejlfinding
Jeg kan ikke finde Pandektes i Word
Hvis du ikke kan finde Pandektes under Add-ins, kan det skyldes, at din organisation administrerer add-ins centralt.
Kontakt din IT-afdeling og bed dem om at gøre Pandektes tilgængeligt for dig.
Jeg kan se Pandektes, men kan ikke installere det
Hvis du kan finde Pandektes i Word, men ikke kan installere add-in’et, skyldes det typisk manglende tilladelser i Microsoft 365.
Kontakt din Microsoft 365-administrator og bed dem kontrollere, om du har tilladelse til at installere add-ins.
Har du brug for hjælp?
Hvis du har problemer med installation, adgang eller login, kan du kontakte Pandektes via chatten, support@pandektes.com eller tage fat i din kontaktperson hos Pandektes.
Vi hjælper gerne med at få Pandektes for Word sat op i din organisation.





