Vores servicepriser er inklusiv arbejdsløn og moms.
Hvis der skal skiftes reservedele (f.eks. sliddele, der trænger til udskiftning), vil dele samt arbejdsløn for udskiftning blive afregnet separat. Vi udskifter aldrig noget uden din accept; du vil altid blive kontaktet med et prisoverslag, før vi igangsætter yderligere arbejde. På denne måde har du altid fuld kontrol over, hvad der bliver gjort ved din cykel, og der vil aldrig opstå nogle uventede overraskelser
Vores anbefaling:
Vi anbefaler generelt at få serviceret din eBike for hver 2.000 km kørt. Derudover anbefaler vi, at cyklen gennemgår et større serviceeftersyn mindst én gang om året (Diamant 💎), hvor cyklen adskilles, og alle lejer, sliddele samt andre vigtige komponenter kontrolleres for slitage, serviceres, smøres og justeres. Det er vores erfaring at dette er afgørende for at sikre, at din eBike forbliver i optimal stand og fungerer bedst muligt uden uforudsete problemer. Regelmæssig service hjælper også med at forebygge større problemer og nedbrud.
Bemærk, at ved valg af vores mest omfattende servicepakke (Diamant 💎) er arbejdslønnen for udskiftning af sliddele (gælder kun sliddele) inkluderet i prisen for serviceeftersynet.
Oversigt over vores forskellige servicepakker:
🥈 Sølv Service – 995 kr.
Afhængigt af dit brug anbefales denne service til en nyindkøbt eBike eller en, der har været let anvendt med lavt kilometertal siden sidste service. Som en del af vores Sølv Service bliver hele cyklen inspiceret, kontrolleret for generel tilstand og justeret. Servicen inkluderer ikke installation af nye dele, adskillelse af cyklen, rengøring eller affedtning, men omfatter følgende:
Stel og forgaffel kontrolleres for skader
Justering af headset
Justering af for- og baghjulsnav
Hjul/fælge kontrolleres for tilstand/slitage og korrekt egerbespænding/trueness; justeres efter behov
Dæk inspiceres for tilstand/slitage og pumpes til korrekt dæktryk
Bremseklodser inspiceres for tilstand/slitage
Gear og bremser inspiceres for tilstand/slitage og justeres
Transmissionsdele inspiceres for tilstand/slitage og smøres
Softwareopdatering
Denne pakke er ideel til: Ejere af nyindkøbte eller lettere anvendte elcykler, der har brug for en grundlæggende vedligeholdelse med fokus på justeringer og kontrol af cyklens vigtigste komponenter for at sikre problemfri drift.
🥇 Guld Service – 1.495 kr.
Hvis du ønsker at give din eBike lidt ekstra opmærksomhed, tilbyder vi vores Guldpakke. Denne pakke lægger ekstra vægt på rengøring og pleje. Guldpakken indeholder alt fra Sølvpakken, men inkluderer også følgende:
Transmissionsdele afmonteres, renses og smøres
Cyklen vaskes og rengøres grundigt med specialplejemidler fra Muc-Off
Din eBike testkøres af vores mekaniker efter service for endelig kvalitetskontrol
Denne pakke er ideel til: Cykler, der bruges regelmæssigt, og som har behov for en mere omfattende service, der inkluderer rengøring, pleje af drivlinjen og justering af cyklens centrale dele.
💎 Diamant Service – 2.495 kr.
Vores mest omfattende servicepakke sikrer, at din eBike bliver grundigt inspiceret fra A til Z. Denne servicepakke inkluderer delvis adskillelse af cyklen for at sikre, at alle komponenter kontrolleres for slitage, justeres, smøres og rengøres. Derudover inkluderer pakken:
Cyklen delvist adskilt; komponenter afmonteres og kontrolleres for skader, slitage m.m.
Stel og forgaffel kontrolleres for skader
Headset adskilles, smøres og inspiceres for tilstand/slitage; udskiftes om nødvendigt (ekskl. dele)
Hjulnav inspiceres for tilstand/slitage og serviceres/justeres efter behov
Hjul kontrolleres for korrekt egerbespænding, trueness, fælgslitage; justeres efter behov
Dæk inspiceres for tilstand/slitage, pumpes til korrekt dæktryk; udskiftes om nødvendigt (ekskl. dele)
Gear og bremsekalibre rengøres, inspiceres for slitage, justeres efter behov; udskiftes om nødvendigt (ekskl. dele)
Bremseklodser inspiceres for slitage; udskiftes om nødvendigt (ekskl. dele)
Transmissionsdele afmonteres, inspiceres for tilstand/slitage, renses, smøres; udskiftes om nødvendigt (ekskl. dele)
Indvendige gearnav adskilles, inspiceres og smøres med nyt fedt/olie (gælder ikke Enviolo og Rohloff gearnav)
eBike samles igen; bolte spændes og justeres med korrekt moment
Batteri, motor og elektroniske forbindelser kontrolleres og testes
Kapacitetstest af batteri udføres med rapport inkluderet (kun Bosch)
eBike software opdateres
Cyklen vaskes, affedtes og rengøres grundigt med sæsonplejeprodukter fra Muc-Off
Din eBike testkøres af vores mekaniker efter service for endelig kvalitetskontrol
Denne pakke er ideel til: Cykler, der skal have en omfattende og detaljeret gennemgang, hvor de fleste vitale dele bliver kontrolleret, justeret og serviceret. Dette sikrer, at cyklen fungerer optimalt og forebygger unødvendig slitage. Vi anbefaler at man ved regelmæssigt brug af sin elcykel tilkøber denne servicepakke minimum én gang om året.
Vi står klar til at hjælpe dig med at holde din eBike kørende på sit bedste. Hvis der er behov for udskiftning af sliddele, kontakter vi dig altid med et tilbud, inden vi går videre.
Regelmæssig service forlænger levetiden på din eBike og mindsker risikoen for uforudsete problemer. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.