Spring videre til hovedindholdet

Din Planway-guide med Oskar

Opdateret i dag

Her finder du alle vores videoer, hvor Oskar trin for trin viser dig, hvordan du kommer i gang med Planway. Få overblik, tips og tricks, så du får mest muligt ud af Planway i din hverdag.


1) Kalenderen

Kalenderen er Planways rygrad. Her får du overblik over din dag eller uge, opretter nye aftaler, ændrer eller aflyser eksisterende bookinger – og håndterer betalinger. Dette er din primære arbejdsflade hver dag, og det er derfor den første side, du møder, når du logger ind.

Ud over at registrere betalinger på aftaler i kalenderen, kan du også registrere enkeltstående betalinger, som ikke er knyttet til en booking – f.eks. ved gadesalg.


2) Kassesystemet

Kassesystemet samler alt, der handler om dine salg.
Når du gennemfører et salg, oprettes automatisk et digitalt salgsbilag inkl. kvittering, som du kan finde i kassesystemet.

I menupunktet Kasse får du overblik over dagens salg og kan lave en Kasseafstemning sidst på dagen, så omsætningen samles i et bilag til regnskabet.

Vil du se en samlet oversigt over dine salgsbilag – eller finde en specifik kvittering – gør du det under Salg. Her kan du også annullere eller kreditere et salg samt markere fakturaer som betalt.

Under Produkter kan du administrere alle de produkter, vi sælger i forretningen: tilføje nye varer, ændre priser og beskrivelser samt holde styr på lagerbeholdningen.


3) Indstillinger

Indstillingerne samler alt, der handler om at tilpasse Planway til din virksomhed - både hvordan den præsenteres udadtil, og den interne arbejdsgang.
Her administrerer du bookingsiden, services, kommunikation med kunder, abonnement, afdelinger og virksomhedsoplysninger.

Et godt sted at starte er under Generelt, hvor du kan indtaste CVR-nummer, adresse m.m., så kvitteringer fremstår professionelle.

I Abonnement finder du al information om din aftale. Her kan du opgradere til Premium, hente fakturaer eller ændre betalingsoplysninger.

Services er en af grundstenene til online booking. Her opretter og organiserer du de services, du tilbyder, samt tilpasning af beskrivelser, priser og kategorier.

På siden Services er det også muligt at sætte tilvalg op. Tilvalg gør det muligt at tilbyde ekstra services i forbindelse med en booking.

Under Påmindelser styrer du al kundekommunikation i forbindelse med booking. Her kan vi aktivere de beskeder, vi ønsker at sende, samt tilpasse og redigere indholdet, så kommunikationen med kunderne relevant og informerende.

Hvis vi kigger længere til højre i topmenuen, finder vi Online booking. Her kan vi tilpasse vores online bookingside, så den både fungerer optimalt og fremstår præsentabel og brugervenlig for kunderne.

📌 Fakta-boks: Sådan fungerer online booking
Online booking = Services + Arbejdstider

For at dine kunder kan booke online, skal begge dele være sat korrekt op:

  • Services → Hvad kan bookes

  • Arbejdstider → Hvornår kan det bookes

Begge elementer skal være på plads, ellers fungerer online booking ikke.


4) Personale

I menupunktet Personale styrer vi arbejdstider, medarbejderprofiler og rettigheder.
Arbejdstiderne er den anden grundsten til online booking – de definerer, hvornår kunderne kan booke tider.

På hver personaleprofil kan du styre, hvordan medarbejderen præsenteres på bookingsiden, samt hvilke services de tilbyder.

Med Lukkedage kan du nemt lukke alle kalendere på én gang – f.eks. ved helligdage eller ferieperioder.

Under Rettigheder bestemmer du, hvilke funktioner i systemet medarbejderne har adgang til.


Afslutning

Så er du klar til at komme i gang med Planway!
Du har nu et overblik over de vigtigste områder: Kalenderen, Kassen, Indstillingerne og Personale. Når dine services og arbejdstider er sat op, og virksomhedsoplysningerne er på plads, kan kunderne booke direkte på din online bookingside.

God fornøjelse med Planway.

Besvarede dette dit spørgsmål?