Google Authenticator i Planway bruges som ekstra sikkerhed ved login. Når Google Authenticator er aktiveret af en administrator, skal hver medarbejder én gang forbinde sin Planway-bruger til sin Authenticator-app. Herefter skal appen bruges ved fremtidige logins.
Hvem gør hvad?
Administrator (ejer/adm. bruger): Aktiverer Google Authenticator og kan følge status på opsætningen for hver medarbejdere via Adgangsstyring.
Medarbejder: Forbinder Google Authenticator ved næste login og godkender fremover login med Google Authenticator.
Før du går i gang
Sørg for, at medarbejdere har eget login i Planway (mail + personlig adgangskode. Læs mere her)
Installer Google Authenticator på medarbejderens telefon (iOS/Android)
Bemærk Premium-krav: Hvis en app kræver Premium, vil det fremgå, når du forsøger at aktivere den
For administrator: Aktivér Google Authenticator i Planway
Gå til Apps i menuen
Find Google Authenticator og vælg Aktivér (under “Apps” → “Google Authenticator”)
Når Google Authenticator er aktiveret, vil det træde i kraft for medarbejdernes næste login
For medarbejder: Opsæt Google Authenticator ved første login efter aktivering
Når administrator har aktiveret Google Authenticator, vil du som medarbejder blive bedt om at opsætte det ved næste login.
Log ind i Planway som normalt (mail + adgangskode)
Følg vejledningen på skærmen for at opsætte Google Authenticator
Planway viser en QR-kode og en opsætningskode
Åbn Google Authenticator på telefonen og vælg at tilføje en konto
Scan QR-koden med appen (alternativt indtast opsætningskoden manuelt, hvis scanning ikke er mulig)
Google Authenticator begynder nu at vise en 6-cifret kode, som skifter løbende
Indtast den aktuelle kode i Planway for at fuldføre opsætningen
Når opsætningen er gennemført, er Google Authenticator knyttet til din bruger, og du vil fremover skulle indtaste en 6-cifret kode ved login. Koden finder du ved at åbne Google Authenticator appen på din telefon.
Administrator: Se hvem der har opsat Google Authenticator
Administrator kan se status for opsætning pr. medarbejder via:
Gå til Personale og herefter Adgangsstyring
Hvornår Google Authenticator kan bruges
Google Authenticator kan opsættes ved login for at højne sikkerheden i systemet.
Vi anbefaler at benytte Google Authenticator hvis du ikke opbevarer følsomme data (f.eks. CPR) i systemet, men gerne vil holde et højt sikkerhedsniveau omkring de oplysninger du gemmer i Planway.
OBS: Google Authenticator kan kun opsættes til en enhed, hvor koderne generes. Det vil f.eks. ikke være muligt at opsætte app'en både på mobil og tablet.
Fejlfinding
Medarbejderen bliver ikke bedt om Google Authenticator
Tjek at Google Authenticator er aktiveret under Apps.
Tjek at medarbejderen logger ind med egen bruger.
QR-koden kan ikke scannes
Prøv at øge lysstyrken på skærmen eller zoome ind på QR-koden.
Brug den alternative opsætningskode (hvis vist) og tilføj kontoen manuelt i Google Authenticator.
Koden virker ikke
Kontroller at telefonens dato/klokkeslæt er korrekt (automatisk tid anbefales). Vent til næste kode og prøv igen.
Hvis medarbejderen har skiftet telefon uden at flytte Authenticator-konti, skal opsætningen typisk laves igen.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com
