Spring videre til hovedindholdet

Introduktion til din online bookingside

Opdateret i denne uge

En online bookingside er den side, dine kunder bruger, når de booker en tid hos din forretning online. Her præsenteres dine kunder for de services, du tilbyder, ledige tider og andre oplysninger, du har valgt at vise på siden.

I Planway sætter du din online bookingside op under Indstillinger -> Online booking. Det er her, du bestemmer, hvordan bookingsiden skal fungere, hvad den skal vise, og hvilke oplysninger kunderne skal møde undervejs i bookingflowet. Du kan blandt andet tage stilling til bookingrækkefølge, velkomsttekst og logo, hvor langt ud i fremtiden kunder kan booke en tid, sprog og øvrige visningsindstillinger.

Der findes mange forskellige opsætningsmuligheder, men det er ikke nødvendigt at bruge dem alle. Du skal blot bruge dem, som giver mening for dig og din forretning. Nederst i denne artikel finder du et link til trin-for-trin guides til alle indstillingsmulighederne under Online booking.

Et godt råd når du laver dine indstillinger for online booking

Når du laver indstillingerne for din online bookingside, kan du med fordel tænke på, hvilke indstillinger der understøtter den måde, din forretning arbejder på, og hvad der kan bidrage positivt til at give dine kunder en tydelig og god bookingoplevelse.

💡 Bemærk

Enkelte indstillinger er faste eller foruddefinerede, fordi de er nødvendige for, at bookingsiden fungerer korrekt. Det gælder blandt andet visse kundeoplysninger i bookingflowet, hvor navn, e-mail og telefonnummer er obligatoriske felter og derfor ikke kan deaktiveres.

Eksempel på en online bookingside

Del linket til din online bookingside med dine kunder

Linket til din bookingside kan du dele med dine kunder, så de kan booke en tid hos dig online. Linket kan man også kalde en URL. I Planway ligger bookingsidens URL som et subdomæne under planway.com. Det betyder, at din webadresse består af en valgfri del foran planway.com, som identificerer din forretning.

Når du opretter en forretning i Planway og angiver navnet på din forretning, indsættes det automatisk foran .planway.com i URL'en. Hvis navnet f.eks. er Din Forretning, vil din URL hedde https://dinforretning.planway.com

⚡️ Tip: Hvis du gerne vil ændre, hvad der står foran .planway.com i din URL, skal du kontakte vores support ved at sende en e-mail til info@planway.com eller bruge chatten, som du finder på den blå knap med en taleboble nederst til højre på skærmen.

🔎 Hvad betyder URL?

URL er den tekniske betegnelse for en webadresse, altså den adresse, der bruges til at åbne en bestemt side på internettet. I denne sammenhæng er URL'en webadressen til din online bookingside.

Find linket til din online bookingside

Find linket til din online bookingside under Indstillinger -> Online booking -> Bookingside -> Direkte link.

Se alle vores guides til indstillingerne for din online bookingside

Klik på knappen nedenfor for at se alle trin-for-trin guides til at opsætte din online bookingside. Vi anbefaler, at du løbende besøger din online bookingside, når du foretager ændringer, så du kan se, hvordan opsætningen ser ud for dine kunder.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os via chatten nederst til højre på skærmen eller sende en e-mail til info@planway.com

Besvarede dette dit spørgsmål?