Spring videre til hovedindholdet

Download ejendomsrapport og konfliktrapport

Hent et samlet overblik over en ejendoms data og potentielle konflikter

Ejendomsrapporten og konfliktrapporten er to rapporter, Resights genererer for den enkelte ejendom. Den ene samler ejendommens data og økonomi, den anden screener ejendommen for plan- og miljømæssige konflikter. Du kan hente begge under Dokumenter-fanen.

Det indeholder ejendomsrapporten

Ejendomsrapporten giver dig et samlet overblik over ejendommen i ét dokument:

  • Stamdata, arealer og enheder

  • Ejendomsværdi, grundværdi og ejendomsskat

  • Ejerforhold, adkomst og hæftelser

  • Servitutter, opmærksomhedspunkter og gældende planer

Det indeholder konfliktrapporten

Konfliktrapporten screener ejendommens matrikel mod en lang række plan-, miljø- og beskyttelsesudpegninger – for eksempel drikkevandsinteresser, grundvandsbeskyttelse, fredninger, jordforurening, lokalplaner og kommuneplanrammer. Rapporten indleder med et sammendrag, der viser hvilke konflikter der er fundet, og gennemgår derefter hver konflikt med kort og data.

Åbn Dokumenter-fanen

Klik på fanen Dokumenter på ejendommen. Her samler Resights ejendommens offentlige dokumenter og de rapporter, vi genererer.

Download rapporterne

Gå til Stamdokumenter og markér ejendomsrapporten og konfliktrapporten til venstre. Klik på Download dokumenter nederst til højre, og vælg om du vil modtage dem på mail eller direkte i browseren. Resights genererer nu automatisk dine rapporter hvorefter de vil blive downloadet eller sendt til din mail.

Besvarede dette dit spørgsmål?