Når dine behov ændrer sig, kan du tilpasse dine agenter direkte fra oversigten. Her viser vi, hvordan du redigerer en agents titel, kriterier og notifikationsfrekvens – og hvordan du sletter en agent, du ikke længere bruger.
Åbn oversigten over dine agenter
Gå til Agenter i menuen til venstre. Her finder du alle dine agenter samlet med type, notifikation og kriterier.
Redigér en agent
Klik på de tre prikker yderst til højre ud for den agent, du vil ændre, og vælg Redigér. Herfra kan du tilpasse:
Agentens titel
Kriterierne (filtreringen), der bestemmer hvad agenten holder øje med
Hvor ofte du får besked (notifikationsfrekvensen)
Klik på Gem ændringer, når du er færdig.
Slet en agent
Vil du fjerne en agent helt, klikker du på de tre prikker og vælger Slet. Agenten forsvinder fra din oversigt, og du modtager ikke længere notifikationer fra den.



