Spring videre til hovedindholdet

Udforsk og rediger ejerskabsstrukturer i Portefølje

Naviger, udvid og rediger ejerskabsgrafen, så du får præcis det overblik, din analyse kræver

Portefølje viser ejerskabsstrukturer som en interaktiv graf af noder og relationer. I denne guide gennemgår vi de klik, genveje og værktøjslinjer, du bruger til at udforske grafen og tilpasse den til dit arbejde.

Hvad er en node?

En node er fællesbetegnelsen for boksene i grafen. En node kan være en person, en virksomhed eller en ejendom.

Venstre klik: marker og se relationer

Venstre klik markerer den valgte node, fremhæver stien til hovednoden og viser nodens synlige relationer.

Højre klik: rediger og byg videre på grafen

Højre klik åbner en menu med flere funktioner. Du kan højreklikke på både noder og relationer (linjerne mellem noderne), og menuen tilpasser sig det, du klikker på.

På en node kan du:

  • Rediger – omdøb noden, vælg et andet ikon, giv den en farve og tilføj en note.

  • Udvid – fold noden ud, så dens relationer vises i grafen.

  • Tilføj node – tilføj en ny node manuelt og knyt den til grafen.

  • Fjern – fjern noden fra grafen.

På en relation kan du:

  • Rediger – ret relationens værdi, for eksempel ejerandelen, og vælg en farve til linjen.

  • Fjern – fjern relationen fra grafen.

Rediger en node

I Rediger-dialogen tilpasser du, hvordan noden fremstår i grafen. Du kan ændre navnet, vælge et ikon, der matcher nodetypen, give noden en farve og tilføje en note med fri formatering.

Tilføj en node

Vil du bygge videre på grafen, søger du efter en adresse, matrikel eller virksomhed, vælger ejerskabsforholdet og klikker Tilføj. Noden knyttes nu til grafen.

Rediger en relation

Når du redigerer en relation, ændrer du selve ejerandelen og kan give linjen en farve, så den skiller sig ud i grafen.

Dobbelt klik: udvid noden

Dobbeltklik udvider noden med ejerskab i både opadgående og nedadgående retning. Du kan dobbeltklikke på alle noder.

Fortryd en handling

Du kan altid fortryde en handling og gå et skridt tilbage i dit arbejde. Klik på Fortryd-ikonet i nederste venstre hjørne, eller brug Command-Z (⌘Z) på Mac og Ctrl-Z på Windows.

Tilpas visningen

Klik på tandhjuls-ikonet for at åbne "Tilpas visning", hvor du styrer, hvilke lag og data grafen viser.

Under Generelle lag slår du de enkelte lag til og fra:

  • Historiske selskaber – vis historiske selskaber i grafen.

  • Ejendomme – vis eller skjul ejendomsnoder.

  • Estimeret ejerandel – vis den estimerede ejerandel på relationerne.

Under Regnskab tilføjer du regnskabstal til grafen:

  • Resultatopgørelse (DKK)

  • Balance

  • Beregnede nøgletal

Hvert punkt kan foldes ud, så du vælger præcis de tal, du vil have med. Vil du tilbage til standardvisningen, klikker du på "Nulstil" nederst i panelet.

Brug værktøjslinjerne

Grafen har 3 værktøjslinjer, der hver giver dig sit eget sæt funktioner.

Venstre værktøjslinje
Her kan du blandt andet gemme et billede af din graf og fortryde dine handlinger.

Højre værktøjslinje
Her har du 3 muligheder:

  • Gå i dybden med hver node og se relationerne i listeform. Herfra kan du tilføje noderne direkte til grafen.

  • Se din redigeringshistorik.

Nederste værktøjslinje
Denne værktøjslinje vises, når du har valgt mere end 1 node ved at holde Shift nede. De ændringer, du foretager, afspejles på alle de valgte noder.

Besvarede dette dit spørgsmål?