Kopiering

Gør din vagtplanlægning mere overskuelig og spar en masse klik ved at benytte vores “kopier” funktion

Mette Østerbye avatar
Skrevet af Mette Østerbye
Opdateret over en uge siden

Der er forskellige måder, hvorved du kan spare tid under planlægningen. Her ser vi nærmere på, hvordan du kan kopiere:

Uanset hvad du skal kopiere, er ikonet altid det samme, og det er dette ikon, vi kommer til at benytte:

Kopier et tidsrum

Hvis dine vagter ligger i de samme tidsrum flere forskellige dage, kan du hurtigt spare meget arbejde ved blot at kopiere tidsrummet. I denne vagtplan har jeg oprettet et tidsrum fra kl. 8-16 om mandagen:

Lad os sige, at du også gerne vil have oprettet dette tidsrum om onsdagen. Hvis du holder musen over “08:00 - 16:00” kommer der nu to forskellige ikoner frem:

Ikonet til højre kan du nok genkende, for det er jo vores “kopier” ikon. Når du klikker på dette, samler du tidsrummet op og kan nu vælge, hvornår du ellers vil sætte det ind:

Når du holder musen over onsdag, bliver dagen markeret med den blå farve, og så kan du blot klikke på feltet for at sætte tidsrummet ind.

Hvis du kun vil kopiere tidsrummet til onsdag, er du nu færdig med at bruge det. For at stoppe med at kopiere er der tre muligheder. Enten kan du trykke “esc” på dit tastatur, du kan klikke på den dag, hvor du samlede tidsrummet op fra, og ellers kan du klikke på “Slip elementet her”:

Nu skulle du gerne have styr på, hvordan man kopierer et tidsrum, så lad os gå videre til, hvordan man kopierer en hel dag.

Kopier en dag

Det kan være relevant for dig at kopiere en hel dag, hvis du har flere dage, som skal indeholde de samme vagter.

Jeg har nu oprettet en vagt i vagtplanen om tirsdagen med vagter i to forskellige tidsrum:

Hvis du gerne vil oprette samtlige af disse vagter på en anden dag, kan du vælge at kopiere hele dagen. Hold musen over “Tirsdag”, og så dukker “kopier” ikonet igen op:

Når du klikker på ikonet, samler du nu hele dagen op, og så kan du igen blot klikke på den dag, du ønsker at kopiere vagterne til:

Efter at have sat vagterne ind på de dage, du ønsker at kopiere til, kan du igen stoppe med at kopiere på tre måder. Du kan trykke “esc” på dit tastatur, eller du kan klikke på tirsdag, som er den dag, du kopierer fra, og endelig kan du klikke på “Slip elementet her”:

Nu skulle du også gerne have styr på at kopiere en dag, så lad os gå videre til en uge.

Kopier en uge

Hvis dine vagttidspunkter gentager sig fra uge til uge, har du også muligheden for at kopiere en hel uge. Her har jeg oprettet alle vagter i uge 40:

Lad os sige, at du gerne vil have alle de samme vagter oprettet i uge 41. Hvis du klikker på “kopier uge”, så slipper du for at indtaste dem allesammen igen:

Så snart du har klikket på “kopier uge”, scroller du blot ned til uge 41 og trykker indenfor det blå felt:

Når du har kopieret ugen til den/de uger, du ønsker, kan du stoppe kopieringen ved enten at trykke “esc” på dit tastatur eller ved at klikke på den uge, du har kopieret vagterne fra:

Nu har du helt styr på, hvordan du kan kopiere forskellige slags vagter. Så lad os gennemgå, hvordan du nemt kan bemande vagterne.

Bemand dine vagter

Hvis du opretter en masse ledige vagter, behøver du ikke gå ind på hver enkelt vagt for at bemande dem. Du kan nemlig også kopiere dine medarbejdere. Lad os finde en vagtplan frem, som er fyldt med vagter:

Til højre for vagtplanen kan du fremhæve en bestemt medarbejder. Her har jeg valgt Bo:

Når du har fremhævet en medarbejder bliver de vagter, som medarbejderne kan tage fremhævet. Bo har jobtyperne “Tjener” og “Bartender”, og derfor er disse vagter fremhævet. Derudover kan du se, hvor mange timer vedkommende skal arbejde - både i det hele og fordelt på de forskellige uger, og igen har du mulighed for at trykke på “kopier”:

Så snart du har klikket på “kopier” ikonet, kan du sætte medarbejderen på de vagter, du gerne vil have ham til at tage ved blot at klikke på vagterne. Her har jeg sat Bo på tre vagter mandag, onsdag og torsdag, og jeg er ved at give ham en vagt om fredagen:

Da jeg satte Bo på vagterne mandag, onsdag og torsdag, blev resten af disse dage farvet rød, og det er fordi, Bo nu i forvejen har en vagt i dette tidsrum.

Når du har sat medarbejderen på de vagter, du gerne vil have ham til at tage, kan du stoppe med at kopiere ved enten at trykke “esc” på dit tastatur, klikke på “kopier” ikonet igen eller klikke på “Slip elementet her”:

Fandt du ikke det svar, du ledte efter? Og vil du i stedet gerne vide, hvordan du kan genbruge de samme vagtplaner igen og igen? I så fald kan du benytte vores skabelon-funktion.

Besvarede dette dit spørgsmål?