Alle samlinger
Kommunikation i Smartplan
Sådan bruger du beskedfunktionen i Smartplan i en browser
Sådan bruger du beskedfunktionen i Smartplan i en browser

Du kan kommunikere med dine kolleger i Smartplan ved at bruge beskedfunktionen

Mette Østerbye avatar
Skrevet af Mette Østerbye
Opdateret over en uge siden

I Smartplan kan du nemt kommunikere med dine kolleger. Gå til menupunktet "Beskeder":

Nu vil du se din indbakke. Min bruger er Signe. Som du kan se til venstre, har jeg kun fire beskeder, og den, jeg ser på, er den nyeste (fra d. 19 juli 2021). Hvis du vil skrive en besked, skal du blot klikke på "Skriv besked":

Nu dukker en beskedboks op, hvor du kan skrive din besked. Du kan tilføje en titel til på din besked, vælge dine modtagere og til sidst skrive en besked:

Lad os se på et eksempel. Jeg vil gerne kontakte nogle af mine medarbejdere, fordi der er en ledig vagt på fredag, som ingen har taget. Da vagten ikke er relevant for alle mine medarbejdere, klikker jeg på "Vælg hvem beskeden skal sendes til":

Vagten er for medarbejderne med jobtypen "Bartender". Derfor vil jeg klikke på "Vælg alle" ud for "Bartender". Nu vil dine modtagere være alle med denne jobtype. Som du kan se, er det også muligt at vælge mellem dine forskellige kolleger og vælge dem, du ønsker at kontakte. Medarbejderne med et blåt flueben er dem, der modtager din besked.

Lad os nu se på de forskellige beskedfunktionener, når du skal sende en besked:

1) Fed formatering

2) Kursiv formatering

3) Streg gennem skrift formatering

4) Tilføj/fjern link

5) Du kan vælge at sende beskeden som en SMS, men som du ser, er det valgfrit, fordi meddelelser altid vil blive sendt som en besked i Smartplan eller på email.

6) Gør tekststørrelse stor og fed

7) Citat

8) Kode

9) Lav punkt

10) Lav punkt med tal

11) Centrer til venstre

12) Centrer til højre

13) Tilføj en fil

14) Fortryd

Til sidst kan du sende din besked ved at klikke på "Send besked".

KUN FOR ADMINISTRATORER: Hvis din besked er vigtig, skal du blot klikke på: "Fastgør beskeden så den altid ligger øverst i listen over beskeder". Når du klikker her, vises et lille blåt flueben. Dette vil fastgøre din besked, og din besked vil derefter blive placeret øverst i dine kollegaers indbakke:

Når du har sendt din besked

Når du har sendt din besked, kan du finde beskeden under menupunktet "Beskeder":

Som du kan se, er der en lille nål på den, fordi du markerede, at din besked var vigtig.

Hvis du har glemt nogle kolleger, som også skulle modtage din besked, kan du klikke på "Ret" ud for dine modtagere.

Husk at det er en gruppebesked, så alle i tråden vil kunne se alles svar. Hvis du vil sende en besked til folk individuelt, skal du vælge dem som de eneste modtagere og sende beskeden til dem hver for sig.

Der er stadig et par muligheder, der kan være nyttige for dig. Klik på de tre prikker. Her kan du fjerne fastgørelsen af din besked (hvis du er administrator), markere den som ulæst, og du kan også flytte den til arkivet.

Hvis du klikker på "Flyt til arkiv" vil beskeden blive arkiveret, og du vil blive overført til dit beskedarkiv. Her kan du også slette beskeden. Dette vil slette beskeden for alle og ikke kun for dig:

Når beskeden er flyttet til arkivet, kan den ikke længere kommenteres på.

Som du kan se, kan du også vælge at fjerne beskeden fra arkivet igen ved at gendanne den. Klik blot på "Gendan beskeden".

Hvis du vil vende tilbage til alle dine beskeder, skal du klikke på den grønne pil. Så vises alle meddelelsesfiltrene. Du kan vælge alle-, ulæste-, offentlige-, gruppe-, dags- og arkiverede beskeder:

Sådan svarer du på besked

Hvis du har modtaget en besked, kan du besvare den. Først får du en notifikation, når der sendes en besked til dig. Ved siden af menupunktet "Beskeder" vises et tal. Det er antallet af ulæste beskeder. I dette eksempel er jeg logget ind som Bo, der har 2 ulæste beskeder:

Klik på "Beskeder".

Nu vil du se din indbakke. Alle ulæste beskeder markeres med en lille rød cirkel. Som du kan se, har jeg blandt andet modtaget en besked fra Signe:

Du kan også se, at det er en gruppe besked. For at besvare beskeden skal du bare skrive en besked i skrivefeltet under meddelelsen. Klik på "Tilføj kommentar", når du er færdig:

Hvis du vil slette din kommentar, skal du blot klikke på "Slet" i hjørnet til højre, efter du har sendt den. Dette vil slette beskeden, ikke kun for dig, men for alle i samtalen:

Besvarede dette dit spørgsmål?