Spring videre til hovedindholdet

Fordelingsstal – sådan opsætter og anvender I dem

Denne guide viser, hvordan I opsætter og bruger brugerdefinerede fordelingsstal.

I mange foreninger skal enhederne ikke opkræves det samme beløb. Nogle har større boliger, ekstra faciliteter eller tildelte andele. Med fordelingsstal kan I sikre, at hver enhed bliver opkrævet korrekt – ud fra netop jeres fordelingsnøgler.
Systemet har som standard fordelingsstal til aconto vand og varme og henter automatisk boligareal og grundareal fra BBR. Derudover kan I opsætte egne fordelingsnøgler – helt op til 5 forskellige.


Typer af fordelingsstal

Der findes tre typer brugerdefinerede fordelingsstal:

  1. Tinglyste eller administrative fordelingsstal
    Bruges, når hver enhed har fået tildelt en andel – fx via vedtægter eller tinglysning.

    Eksempel: Enhed A har andel 5, enhed B har 10. De opkræves ud fra deres andel.

  2. Antals-fordelingsstal
    Bruges, når det handler om brug eller tilvalg – fx parkeringsplads, kælderrum, antenne, mv.

    Eksempel: Enhed A har 1 p-plads, enhed B har 0. Kun A opkræves.

  3. Numeriske fordelingsstal
    Bruges, når hver enhed skal opkræves et konkret beløb – fx ved personlige ekstraudgifter.

    Eksempel: A skal betale 350 kr., B skal betale 0 kr., C skal betale 200 kr.


Sådan aktiverer I fordelingsstal

  1. Gå til Indstillinger i venstremenuen

  2. Vælg fanen Medlemmer og herefter Fordelingsstal i toppen

  3. Find et fordelingstal der endnu ikke er defineret og aktiveret

  4. Giv det et klart navn – fx Tinglyst andel, P-plads eller Kælderrum

  5. Aktivér det med slideren

  6. Klik Gem

I kan have op til 5 aktive brugerdefinerede fordelingsstal ad gangen. Når de er aktiveret, bliver de tilgængelige for alle enheder.


Indtast fordelingsstal på enheder

Når et fordelingsstal er aktiveret, kan I nu angive værdien for hver enhed:

  1. Gå til Medlemmer > Enheder

  2. Klik på den ønskede enhed

  3. Find afsnittet Fordelingsstal

  4. Klik Redigér fordelingsstal

  5. Udfyld felterne for de relevante fordelingsnøgler

  6. Klik Gem

Hvis der ikke indtastes noget, regnes værdien som 0 – og enheden bliver ikke opkrævet på linjer, hvor det fordelingsstal bruges.


Brug fordelingsstal i opkrævninger og fakturaer

Når fordelingsstallene er på plads, kan de bruges direkte til at styre, hvor meget hver enhed skal opkræves – fx på opkrævninger eller fakturaer.
Sådan gør du:

  1. Opret en ny opkrævning, kreditnota eller faktura

  2. Tilføj en linje og vælg et fordelingsstal i feltet Type

  3. Når fordelingsstal vælges, forsvinder feltet Antal – fordi systemet nu bruger værdien fra fordelingsnøglen


Sådan beregnes opkrævningen

  • Tinglyste/administrative fordelingsstal
    Indtast prisen per enhed.

    Eksempel: Enhedspris = 20 kr. Enhed med tallet 5 opkræves 5 × 20 = 100 kr.

  • Antals-fordelingsstal
    Indtast prisen per stk.

    Eksempel: P-plads koster 150 kr. Kun enheder med værdien 1 eller højere bliver opkrævet.

  • Numeriske fordelingsstal
    Indtast prisen som 1 kr.

    Systemet ganger med det beløb, I har tastet ind for den enkelte enhed.


Vigtigt at vide

  • Fordelingsstal er kun aktive, hvis de både er aktiveret i indstillinger og indtastet på enheden

  • Hvis en enhed ikke har en værdi, bliver de ikke opkrævet – beløbet bliver 0

  • I kan frit kombinere fordelingsnøgler – fx tinglyste andele og tilvalgsydelser


Har I brug for sparring på, hvordan fordelingsstal bedst afspejler jeres forening?
👉 Skriv til os på support@voresforening.dk – vi hjælper gerne.

Besvarede dette dit spørgsmål?