Spring videre til hovedindholdet

Forstå debet og kredit

De er helt centrale elementer i ethvert bogholderi og sikrer, at regnskabet balancerer.

Opdateret for over 4 måneder siden

Når du arbejder med regnskab – særligt ved manuelle posteringer eller indtastning af åbningsbalancer – er det vigtigt at have en grundlæggende forståelse for begreberne debet og kredit. De er helt centrale elementer i ethvert bogholderi og sikrer, at regnskabet balancerer.


Hvad betyder debet og kredit?

Debet og kredit er ikke plus og minus, som mange tror – det afhænger af hvilken type konto, du arbejder med. De to begreber bruges til at registrere bevægelser i forskellige kontotyper og hænger altid sammen to og to. For hver debet-post skal der være en tilsvarende kredit-post – og omvendt.

Kontotype

Debet

Kredit

Aktiver (fx bank, tilgodehavender)

Øger aktivet

Mindsker aktivet

Passiver (fx gæld, egenkapital)

Mindsker passiv

Øger passiv

Omkostninger (fx vedligeholdelse)

Øger omkostning

Mindsker omkostning

Indtægter (fx kontingentindtægter)

Mindsker indtægt

Øger indtægt

Summen af debet og kredit skal altid være den samme – ellers er posteringen i ubalance og kan ikke gemmes i Vores Forening.


Eksempler

Eksempel 1 – Indbetaling fra et medlem:

  • Bank (aktivkonto): Debet 1.000 kr.

  • Kontingentindtægter (indtægtskonto): Kredit 1.000 kr.

→ Her øges bankens beholdning, og det registreres som en indtægt.

Eksempel 2 – Betaling af en regning:

  • Udgifter til materialer (omkostning): Debet 500 kr.

  • Bank (aktivkonto): Kredit 500 kr.

→ Her falder bankens beholdning, mens en udgift registreres.


Anvendelse i Vores Forening

Debet og kredit anvendes ikke i de daglige funktioner som opkrævninger og betalinger – her sørger systemet for korrekt bogføring automatisk.

Men der er særlige situationer, hvor du selv skal tage stilling til, hvordan bevægelserne registreres:

Ved oprettelse af åbningsbalance

Her skal foreningens aktiver og passiver ved regnskabsårets start indtastes:

  • Aktiver (fx bankbeholdning, tilgodehavender): Debet

  • Passiver (fx gæld, egenkapital): Kredit

Ved manuelle posteringer

Her skal du selv vælge, hvilke konti der påvirkes, og hvordan:

  • Hvis du flytter beløb mellem to konti

  • Hvis du bogfører en hensættelse

  • Hvis du foretager en korrektion, som ikke kan håndteres via modulerne


Gode råd

  • Start altid med at spørge dig selv, hvilken kontotype du arbejder med

  • Brug kontoplanen i Vores Forening – den angiver tydeligt, om en konto er en aktiv, passiv, omkostning eller indtægt

  • Husk altid, at hver postering skal balanceres med en modpostering

  • Vær ekstra omhyggelig ved manuelle posteringer – især hvis du korrigerer tidligere fejl


Har du brug for sparring på en konkret postering, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne med at komme rigtigt fra start.

Besvarede dette dit spørgsmål?