Spring videre til hovedindholdet

Flyt beboere ind og ud af en husstand

Når der sker ejerskifte eller udlejning, skal beboerne opdateres – ikke ved at ændre på husstanden, men ved at flytte beboere ind og ud.

Opdateret for over 4 måneder siden

Når der sker ejerskifte eller udlejning i foreningen, skal beboerne opdateres – ikke ved at ændre på husstanden, men ved at flytte beboere ind og ud af den.

For at forstå dette korrekt, er det vigtigt at kende forskellen på beboere og husstande i Vores Forening:

  • Husstanden er den faste enhed, der er medlem af foreningen – fx en lejlighed eller en grund.

  • Beboeren er den person, der bor i husstanden – enten som ejer eller lejer.


Hvor vises beboere og hvorfor?

Listen over beboere viser alle personer, der bor, har boet eller skal bo i foreningen. Den fungerer som et historisk arkiv og er ikke en medlemsliste. Det er listen over husstande, der viser, hvem der aktuelt bor i foreningen, og som bør bruges som medlemsoversigt.


Hvornår fjernes tidligere beboere?

En beboer forsvinder fra systemet automatisk, når de har været ude af en husstand i mere end 12 måneder. Alternativt kan bestyrelsen slette dem manuelt ved at:

  1. Gå til Medlemmer > Beboere

  2. Klik på Handlinger ud for personen

  3. Vælg Fjern


Sådan flytter du en beboer ind i en husstand

Vi anbefaler altid, at du først flytter den nye beboer ind – og derefter den gamle ud. Det sikrer, at der altid er en tilknyttet beboer, der kan modtage beskeder og betale regninger.

Du kan flytte beboere ind både fra listen over husstande og fra husstandens profil.

Metode 1: Fra listen over husstande

  1. Gå til Medlemmer > Husstande

  2. Klik på de tre prikker (Handlinger) ud for den relevante husstand

  3. Vælg Flyt ind

  4. I popup-vinduet:

    • Klik på Tilføj ny beboer, hvis beboeren ikke findes i systemet, og indtast oplysninger

    • Eller: Søg på navnet og vælg en eksisterende beboer

    • Vælg indflytningsdato (kan godt ligge frem i tiden)

  5. Klik Gem ændringer

Metode 2: Fra husstandens profil

  1. Gå til Medlemmer > Husstande og klik på den relevante husstand

  2. Klik på Flyt beboer ind

  3. Følg samme trin som ovenfor


Sådan flytter du en beboer ud af en husstand

Ud flytning fungerer på samme måde og kan også registreres frem i tiden.

Metode 1: Fra listen over husstande

  1. Gå til Medlemmer > Husstande

  2. Klik på Handlinger > Flyt ud ud for den ønskede husstand

  3. I popup-vinduet:

    • Søg og vælg den beboer, der skal flyttes ud

    • Vælg udflytningsdato

    • Angiv i feltet “Fremtidig betalende beboer”, hvem af de nye beboere der fremover skal betale regninger

  4. Klik Gem ændringer

Metode 2: Fra husstandens profil

  1. Gå til husstanden via Medlemmer > Husstande

  2. Klik på Handlinger > Flyt ud

  3. Udfyld samme oplysninger som ovenfor og gem


Vigtigt ved ejerskifte

Ved ejerskifte anbefaler vi, at:

  • Den nye ejer flyttes ind med indflytningsdato = overtagelsesdato

  • Den tidligere beboer flyttes ud med udflytningsdato = dagen før

Eksempel: Hvis boligen sælges 01.01.2025, så registreres den nye beboer med indflytning 01.01.2025 og den gamle med udflytning 31.12.2024.

Besvarede dette dit spørgsmål?