Det er vigtigt at opsætte bestyrelsen, fordi bestyrelsesopsætningen styrer roller og adgange i Vores Forening. Når bestyrelsen er sat korrekt op, ved systemet hvem der kan se hvad, og hvem der kan udføre administrative handlinger som fx bogføring, opkrævninger og adgang til bestyrelsesmail.
Bestyrelsen opsættes under Indstillinger og kan altid opdateres, hvis der sker ændringer i bestyrelsen.
Før du går i gang
Sørg for, at bestyrelsesmedlemmerne findes på beboerlisten. Hvis en person ikke kan vælges, skyldes det typisk, at vedkommende ikke er oprettet som beboer endnu.
Sådan opsætter du bestyrelsen
Gå til Indstillinger i venstre menu
Vælg Medlemmer
Vælg Bestyrelse
Indsæt de relevante personer fra beboerlisten i de felter, der passer til bestyrelsens roller
Klik Gem
Når du gemmer, opdaterer systemet adgangene ud fra bestyrelsesrollerne, så de rette personer får de rette muligheder i platformen. Læs mere om hvilke funktioner og adgange der følger med de forskellige roller.
Når bestyrelsen ændrer sig
Hvis der kommer nye bestyrelsesmedlemmer, eller nogen udtræder, skal du blot gå samme sted hen og opdatere felterne. Ændringen slår igennem, når du klikker Gem.
