Hvorfor er det vigtigt?
webCRM forbinder med Outlook/Exchange så brugerne kan holde deres e-mails, kalender og kontakter synkroniseret. Tidligere var denne forbindelse baseret på en ældre teknologi kaldet Exchange Web Services (EWS), som Microsoft er ved at udfase. Grundet dette skifter webCRM til Microsoft Graph for at sikre, at integrationen fortsat fungerer korrekt.
Denne artikel forklarer, hvordan du forbinder din Microsoft Exchange-/Outlook-integration til Microsoft Graph.
Før du går i gang
1. Kontakt kundeservice for at få aktiveret migreringen til Microsoft Graph. Du kan nemt kontakte kundeservice direkte fra webCRM-applikationen:
2. Du skal have en Outlook-/Microsoft 365-konto for at kunne oprette forbindelsen.
3. Du skal have en Exchange-administrator til at godkende de nødvendige tilladelser. Bemærk, at dette kun skal gøres én gang.
Trin-for-trin guide
1. Log ud af kontoen
Åbn fanen "Opsætning af eksterne logindetaljer" og log ud af den konto, der er forbundet.
2. Ryd cachen og genindlæs siden, når kundeservice har aktiveret migreringen
Dette sikrer, at migreringen kan gennemføres korrekt. Du kan rydde cachen og genindlæse siden direkte i webCRM-applikationen:
3. Forbind Exchange igen, og anmod om de nødvendige tilladelser
Åbn fanen "Opsætning af eksterne logindetaljer", vælg Exchange og log ind. Du bliver omdirigeret til et Microsoft-vindue, hvor du bliver bedt om at godkende en række tilladelser. Indtast en begrundelse og send anmodningen til godkendelse.
4. Administratoren godkender tilladdelser
Når anmodningen er sendt, skal kontoens Exchange-administrator godkende brugerens adgang. Dette administreres i Microsoft Azure. Følgende tilladelser skal godkendes:
Færdig!
Du er nu klar til at bruge integrationen.
Hvis du oplever problemer undervejs, er du altid velkommen til at kontakte kundeservice. Vi hjælper dig gerne.






