Bliver din ordre ikke synkroniseret fra webCRM til e-conomic, skal du kontrollere følgende ting:
1) Sikre at de valgte varelinjer findes i e-conomic med de samme varenumre og varenavne
Hvis du bruger varelinjer, som ikke stammer fra e-conomic, eller som ikke har samme varenummer/varenavn, vil din ordre ikke kunne synkroniseres til e-conomic. Det er derfor vigtigt, at dine varelinjer stemmer overens.
OBS: Hvis du sletter en varelinje i e-conomic, er det vigtigt at den også bliver slettet i webCRM, da integrationen ikke sletter noget i nogen af systemerne!
2) Alle varelinjer har varenavn og varenummer
Hvis du har oprettet en varelinje, hvor du kun har tilføjet en beskrivelse men mangler varenummer og varenavn, altså en "tom" varelinje, så kan ordren ikke synkroniseres.
Der SKAL ALTID være navn og nummer, og hvis det er fordi man har brug for en linje kun til noget tekst, kan man i e-conomic oprette en "diverse" varelinje med nummer, som kan bruges til det.
3) Varelinjerne stemmer, men integrationsfelter er udfyldt
Efter en ordre er synkroniseret fra webCRM til e-conomic bliver der sendt information tilbage til felter i webCRM.
Typisk vil det være felter som Ordretype, Ordrenummer, Fakturanummer, Fakturatype og Fakturastatus (men afhænger altid af jeres integration og jeres felter):
Hvis ét eller flere af disse felter er udfyldt på ordren inden den bliver synkroniseret, vil den ikke blive oprettet i e-conomic. Hvis felterne er udfyldt indikere det at orden har været synkroniseret før, og derfor ikke bliver synkroniseret igen. Du skal derfor altid sikre, at disse felter er tomme inden du klikker "gem".
4) "Fakturadato" er ikke udfyldt
Hvis du benytter "fakturadato" på dit ordre niveau, og dette felt er en del af din integration, og så vil dette felt skulle udfyldes før ordren kan synkroniseres til e-conomic.
OBS! Fakturadato er ikke det samme som det almindelige, standard datofelt.
5) Salgskontakt kan ikke synkroniseres
Hvis din salgskontakt af en eller anden årsag ikke kan synkroniseres med e-conomic, vil din ordre heller ikke blive synkroniseret - se guiden herunder og få hjælp til hvordan du synkroniserer din kontaktperson:
6) Organisation kan ikke synkroniseres til e-conomic
Hvis selve organisationen ikke kan synkroniseres til e-conomic, vil din ordre heller ikke blive synkroniseret. Du skal derfor sikre at organisationen er synkroniseret med e-conomic - se guiden herunder og få hjælp til hvordan du synkroniserer din organisation:
Oplever du fortsat udfordringer med at få synkroniseret din Organisation til e-conomic, hjælper vi dig gerne på chatten eller på customerservice.webcrm@efficy.com.