Introduktion til YoungCRM Insight

YoungCRM Insight er et analyseværktøj, der er direkte integreret i systemet. Det udarbejder automatisk statistikker, der fortæller noget om de personer, som du har indsamlet via YoungCRM. Det fortæller blandt andet hvem de er og hvor du har indsamlet dem. YoungCRM Insight giver således indsigt (som navnet også antyder) i personerne, hvilket er selve formålet med værktøjet. Viden om din målgruppe er særdeles værdifuldt, når det kommer til markedsføring og rekruttering. 

 

Hvor finder jeg YoungCRM Insight?

I YoungCRM vil du kunne se, at der er tilføjet en ny sektion den sorte menubjælke i venstre side. Denne hedder 'Analyse' og herunder finder du 'Insight'. Her har du mulighed for at opsætte rapporter indeholdende statistikker over dine målgrupper. Dette kan du dog læse mere om senere i denne artikel. 

Du finder først og fremmest YoungCRM Insight under Personer. Når du har fundet frem til den målgruppe, som du ønsker at analysere, markerer du disse personer, klikker på Handlinger og vælger herefter YoungCRM Insight.

Hvad viser YoungCRM Insight?

Gennem YoungCRM Insight kan man først og fremmest se, hvor mange personer målgruppen indeholder og tilgangen blandt disse.

Hvad viser YoungCRM Insight?

Gennem YoungCRM Insight kan man først og fremmest se, hvor mange personer målgruppen indeholder og tilgangen blandt disse.

Under 'Demografi' kan man se, om det er de rette personer, man får tiltrukket. Har de den rette alder, er der en ligelig fordeling mellem køn osv. Dette kan også give et præg om, om man måske har satset på den forkerte målgruppe - det kan være at det er en helt anden, der viser interesse for din organisation.

I modulet kan du også se helt konkret hvad målgruppen vælger til de forskellige datafelter, hvilket ligeledes kan føre til nye opdagelser. Kender du i virkeligheden din målgruppe så godt som du troede, eller svarer de noget andet end forventet?

I fanen 'Mail' kan du se mailstatistikker for målgruppen. Hvor du på nuværende tidspunkt kan se statistikker for den enkelte mailkampagne, kan du her se det for den valgte målgruppe. Statistikkerne viser blandt andet leverings-, klik- og åbningsrate.

Noget der kan skabe rigtig meget værdi for din organisation, er hvis du ved, hvor din målgruppe kommer fra, når de opretter sig igennem dine formularer. Dette kan YoungCRM Insight vise, således at du kan se hvor de fleste skriver sig op og om de kommer via din annoncering. Dermed kan det give en idé om, om der er en eller flere indgange, der kræver mere fokus fremover. Denne viden kan du få under fanen 'Anskaffelse'.

Ønsker du at downloade statistikkerne som PDF, er dette også muligt. Klik blot på 'Download PDF Rapport' øverst til højre. Her efter går downloaden i gang. Når rapporter en klar, kan du finde den under notifikationer og hente den ned.

Bedre markedsføring

Det kræver selvfølgelig lidt ekstra tid at sætte sig ind i al den data, som modulet generer, men tiden er forhåbentlig godt givet ud, da den viden man opnår kan bruges til at sikre en bedre markedsføring over for sine målgrupper. Du kan blandt andet lave mere målrettede annoncer og tilpasse dine markedsføringstiltag overfor dine målgrupper, når du kender dem godt. Viden om målgruppen kan også føre til en bedre kommunikation, da du blandt andet kan se hvilke mails dine målgrupper læser og klikker rundt i.

 

Opret rapportudsendelser

Som tidligere nævnt er det muligt at oprette rapporter under Insight i analysesektionen. Du kan som sagt downloade en PDF rapport når du får vist statistikker for en målgruppe i YoungCRM Insight. Rapporter tilsvarende disse, kan du automatisk få tilsendt via mail.

Klik på 'Opret Rapport'.

Giv rapporten en titel og en beskrivelse, der beskriver hvad rapporten viser. Klik herefter på 'Næste'.
Vælg den målgruppe du ønsker at lave en rapport over. Dette fungerer på samme måde som ved valg af målgruppe til mailudsendelse.

Vælg nu hvor ofte rapporten skal udsendes og hvilke mailadresser den skal sendes til. Hvis frekvenser skal være forskellig for to mailadresser, skal du oprette to rapporter.

Din rapport er nu oprettet og vil blive sendt med den valgte frekvens.

Did this answer your question?