Opdateret: Aalborg, den 17. maj 2016

I denne artikel svarer vi på typiske spørgsmål vedr. juraen omkring YoungCRM som udbydes af CompanYoung A/S som databehandler.

Ejerskab over data:
Det er Kunden der ejer data som opbevares internt i den enkelte organisation, herunder data om personer, filer, videoer og anden tilsvarende data.

Opbevaring af data:
Al data opbevares på servere i Europa. Desuden tages der backup af al data flere gange dagligt.

Krypteret data:
Al forbindelse til og fra YoungCRM og alle dets servere er krypteret via en sikker SSL forbindelse, og følger moderne standarder.

Begrænset adgang:
Kun nøje udvalgte medarbejdere i CompanYoung A/S, har adgang til data i YoungCRM efter aftale med Kunden.

Samtykke & tilbagekaldelse heraf:
YoungCRM indeholder standard samtykkeerklæringer, som af Kunden kan udvides, ændres eller slettes. Standard samtykkeerklæring sikrer, at alle tilladelser er givet af brugeren til at Kunden må opbevare, og behandle data samt kommunikere via mail og SMS.

Ændres denne standard tekst af Kunden, er det dog på Kundens eget ansvar.

YoungCRM tillader desuden automatisk tilbagekaldelse af samtykke.

Sikkerhedsprocedurer:
Der er udarbejdet og implementeret en række sikkerhedsprocedurer hos CompanYoung A/S, som angiver:

  • hvem fra CompanYoung A/S der må havde adgang til systemet
  • hvordan CompanYoung A/S skal forhindre nedbrud og lækager
  • hvordan CompanYoung A/S agerer i tilfælde af nedbrud og lækager

Opbevaring af CPR-numre:
For visse organisationer/Kunder anvendes YoungCRM til at modtage information, der kan indeholde CPR numre. I dette tilfælde bliver CPR nummeret særligt krypteret, og kun de brugere som Kunden udvælger, tildeles adgang til at se disse.

Det er Kundens ansvar at sikre, at Kundens egne medarbejdere har underskrevet de nødvendige tro- og love erklæringer til at kunne håndtere denne form for data.

Mailudsendelser:
YoungCRM er opsat således at en person altid har mulighed for at ”unsubscribe”, således personen kan angive at denne ikke længere ønsker at modtage marketing relateret materiale. Herefter blokerer systemet muligheden for at sende flere mails til personen.

Denne funktion kan dog de-aktiveres på enkelte mailudsendelser, men kræver at Kunden overholder markedsføringsloven, og det er dermed Kundens ansvar.

SMS Udsendelser:
YoungCRM er opsat således at en person altid har mulighed for at ”stoppe” SMS’er, således personen kan angive at denne ikke længere ønsker at modtage marketing relateret materiale. Herefter blokerer systemet muligheden for at sende flere SMS’er til personen.

Anvendelse af YoungCRM:
Når du som kunde anvender YoungCRM er det vigtigt at du er opmærksom på og overholder lovgivningen på området.

Den til enhver tid gældende lovgivning kan bl.a. ses på Datatilsynets hjemmeside: https://www.datatilsynet.dk/lovgivning/persondataloven/

Foruden ovenstående lovgivning henvises de kunder, der beskæftiger sig med unge under 18 år, til også at læse:

https://www.forbrugerombudsmanden.dk/~/media/Forbrugerombudsmanden/loveregler/retningslinjer/2016%20Brn%20unge%20og%20markedsfring.pdf

Særligt vedrørende børn og unge under 18 år, gøres opmærksom på at en erhvervsdrivende, der har modtaget eller lovligt har indhentet et samtykke til, at et barn fx kan blive medlem af en klub, skal iagttage punkt 28 i bilaget til bekendtgørelsen om urimelig markedsføring i forbrugerforhold, hvoraf det følger, at en reklame ikke direkte må opfordre børn til at købe eller til at overtale deres forældre eller andre voksne til at købe de produkter til dem, som reklamen vedrører.

Did this answer your question?