Opret Mail

Du har via YoungCRM mulighed for at udsende mails til de personer, der har oprettet sig gennem din organisation i YoungCRM. Disse finder ud under Personer på din profil. 

YoungCRM gør det nemt at administrere dine mailudsendelser, segmentere modtagerne og se statistikker for de udsendte mails. 

Du finder dine tidligere mails og opretter nye under 'Mail'.
Herunder klikker du på 'Opret mail'.

Du skal nu vælge hvilken type mail, du vil sende. I YoungCRM kan du vælge mellem 3 forskellige mailtyper: direkte mail, automatiske mails og planlagte mails. Du finder en artikel om de forskellige typer af mails HER

I denne artikel, vil der tages udgangspunkt i direkte mail.

Du skal nu vælge dine modtagere blandt personerne i YoungCRM. Det er her muligt at lave en segmentering, vælge gemte visninger eller genbruge en målgruppe fra en tidligere mailudsendelse. Når du har valgt modtagerne, klikker du på 'næste'. 

Du har også mulighed for manuelt at udvælge de personer, du ønsker at sende en mail til. Dette kan du læse mere om under 'Personer'.

Du skal nu opsætte din mail. Start med at give din mail et navn. Dette gør det lettere at administrere mails i fremtiden.

Dernæst skal du give din mail et emne, som er det, der vil blive vist i modtagerens indbakke. Derudover skal du vælge et navn og en e-mailadresse for afsenderen.

Tip: Hvis du ikke ønsker, at modtage svar på din mail, anbefales det, at du angiver en såkaldt "noreply-mail".

Næste skridt er at designe din email. Du kan her vælge baggrundfarve, logo og coverbillede, for at gøre din mail mere præsentabel. Du tilføjer elementer ved at trække dem ind i mailen fra bjælken i højre side.

Når du er tilfreds med din mail, og har tilføjet de elementer du ønsker, kan du sende en testmail til dig selv, inden du sender den afsted til din målgruppe. Dette gør du ved at trykke på 'Send test' øverst i højre side.

Når du har sendt en test, og er klar til at sende mailen, trykker du på næste, og 'Send mail nu!'.

Når du har sendt din mail, bliver du ledt tilbage til oversigten over alle dine mails.

Du har mulighed for at duplikere en mailkampange, og dermed oprette en ny mail med afsæt i en eksisterende. Dette gør sig dog kun gældende for automatiske og planlagte mails. Du kan se hvordan du duplikerer en mail HER.

BEMÆRK: du har mulighed for at gemme og omdøbe din mail undervejs. Dermed kan du stoppe dit arbejde, og vende tilbage senere og fortsætte hvor du slap.

Did this answer your question?