Videomodul

I den følgende guide kan du få hjælp til at opsætte video-modulet til dine jobannoncer. Guiden vil tage dig igennem oprettelsen af videoindstillinger og videospørgsmål i recruiter-indstillingerene. Desuden vil guiden forklare dig, hvordan du opsætter videospørgsmålene i din jobannonce. Slutteligt vil du lære, hvordan du finder videoerne på kandidatkortet. 

Guiden vil hjælpe dig til at forstå:

Videoindstillinger

  • Mailtekst ved brug af video spørgsmål
  • Overskrift i videomail
  • Guide til optagelse af video
  • Vælg redirect

Videospørgsmål

Jobannonce - videospørgsmål

  • Aktiveret/deaktiveret
  • Til- og fravalg af videospørgsmål i jobannonce
  • Mailkvittering – kvittering for modtagelse af ansøgning

Se videoer på Kandidatkortet

 ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Videoindstillinger

Når du vælger at tilføje videospørgsmål som en del af din jobannonce, er der en række indstillinger du kan udfylde, således du ikke skal opsætte al information, hver gang du opretter en ny jobannonce, hvor videospørgsmål er en del af besvarelsen.

Du finder din videoindstillinger ved at besøge ’organisationsindstillinger’ og herefter gå under fanen ’recruiter’ i blokken med indstillinger. Herefter finder du ’videoindstillinger’ nede i rækken af recruiter-indstillinger.

Mailtekst ved brug af video spørgsmål

Når din ansøger har sendt sin ansøgning, modtager denne en kvitteringsmail. Når du har aktiveret videospørgsmål, kommer der en tilføjelse på den normale kvitteringsmail. ’Mail tekst til videospørgsmål’ er dermed den tekst, som du ser på billedet herunder. ’Mailteksten til videospørgsmål’ er det, som placerer sig under stregen i mailen.

Når du har udfyldt mailteksten, vil det fremgå på følgende måde, i ansøgerens kvitteringsmail:

Overskrift i videomail + Guide til optagelse af video

Når ansøger har trykket på ’gå til videospørgsmål’ som du ser i eksemplet ovenfor, bliver denne ført til en side, som introducerer ansøgeren til det sidste led i ansøgningsprocessen.

Du har mulighed for at lave overskriften (Titel på guide til videospørgsmål), og derefter den korte tekst (laves i guide til optagelse af video) i 'videoindstillinger'.

Ansøgeren vil blive præsenteret for denne type overskrift + dertilhørende tekst:

Vælg redirect

Her kan du afgøre, hvilken side din ansøger skal sendes til, når videobesvarelserne er blevet sendt til dig. Du indsætter blot den URL, som din ansøger skal sendes til.

Videospørgsmål

Videospørgsmål finder du ligeledes ved at besøge organisationsindstillinger, og herefter gå under fanen ’recruiter’ under indstillinger.

Under denne fane kan du oprette spørgsmål til din ansøger. Du trykker blot på den grønne knap ’Tilføj videospørgsmål’, hvorefter en tekstboks vil fremgå på skærmen.

Herefter får du mulighed for at navngive dit spørgsmål – i dette tilfælde lyder spørgsmålet således: ”Hvordan har du det med at arbejde under deadlines?”. I den anden del af tekstboksen har du mulighed for at beskrive, hvordan du ønsker svar på spørgsmålet. I eksemplet står: ”Elsker du deadlines, eller gør 'presset' dig utilpas? Fortæl os kort, hvilken form der giver dig drive i hverdagen.”. Det sidste du har mulighed for at indstille via denne boks er tiden. I bunden fremgår ’Tidsbegrænsning (i sekunder)’, hvor du kan afgøre, hvor lang tid ansøger skal have til at svare, på dette ene spørgsmål.

Ønsker du at ændre, rette eller slette et spørgsmål gøre dette, ved at trykke på ’handlinger’ ud for det enkelte spørgsmål. 

Jobannonce - videospørgsmål

Når du opretter din jobannonce, har du mulighed for at bestemme, om videospørgsmål skal være en del af den ansøgningsproces, som dine ansøgere skal igennem. I det følgende kan du læse om de steps i jobannoncen, som omhandler videospørgsmål.

Aktiveret/deaktiveret

I oprettelsen af en ny jobannonce, skal du på første side af oprettelsen tage stilling til, om du vil aktivere videospørgsmål for det specifikke jobopslag, som du er ved at oprette.

Vælger du ’Deaktiver’ skal du ikke foretage dig yderligere. Vælger du derimod ’Aktiver’ skal du herefter vælge, hvilke af dine videospørgsmål, der skal fremgå for din ansøger.

Ved deaktiveret vil feltet fremgå således:

Til- og fravalg af videospørgsmål i jobannonce

I eksemplet ovenfor ses kun ét spørgsmål, som ansøger skal præsenteres for. Havde der været flere spørgsmål, ville disse have fremgået af boksen, og ligeledes været mulige at til- eller fravælge, ved at sætte flueben i den dertilhørende kasse.

Mailkvittering – kvittering for modtagelse af ansøgning

På side 4 i oprettelsen af en jobannonce kan du se/udarbejde den kvittering, som din ansøger modtager, når de har sendt en ansøgning.

Har du allerede udfyldt dine standartindstillinger under organisationsindstillingerne skal du intet foretage dig her. Har du ikke udfyldt disse indstillinger, har du mulighed for at gøre dette her.

I dette step har du ligeledes mulighed for at bruge funktionen ’preview’. Trykker du på denne, kan du se mailen, som din ansøger vi se den ved modtagelse.

Se videoer på Kandidatkortet

Når du besøger kandidatkortet under fanen 'behandling', har du mulighed for at se de videoer, som den enkelte ansøger har vedhæftet. Dette gør du ved at trykke på personen i oversigten, hvorefter personens kandidatkort lukker sig op. Herpå kan du besøge fanen 'videoer' på kandidatkortet, hvor de tilføjede videoer vil fremgå.

Her har du mulighed for at trykke play, pause, skrue op for lyden og forstørre videoen.


Did this answer your question?