Ja, du kan allerede bruge Anyday i flere fysiske butikker og servicevirksomheder – for eksempel tøjbutikker, frisører, optikere, tandlæger, elektronikbutikker og lignende.
Sådan fungerer det i butikken:
Når du står ved kassen, skal du blot sige til ekspedienten, at du gerne vil betale med Anyday. De opretter en QR-kode, som du scanner. Herefter logger du ind på din Anyday-konto, vælger antal afdrag og gennemfører købet.
Vi har endnu ikke en offentlig oversigt over alle butikker og serviceudbydere, men den er på vej meget snart.
Hvis du er i tvivl, anbefaler vi, at du spørger direkte i butikken eller hos din serviceudbyder. Hvis de ikke allerede tilbyder Anyday, kan du opfordre dem til at tage kontakt til os.
Bemærk: Anyday kan ikke benyttes i blandt andet restauranter, fastfood-butikker og til rejser.
