Det er nemt at handle med Anyday – følg blot disse trin:
1. Find en forhandler der tilbyder Anyday
Du kan se alle butikker og webshops, der tilbyder Anyday, i vores shopoversigt.
2. Vælg Anyday ved kassen
Når du er klar til at betale, vælger du Anyday som betalingsmetode.
Hvorfor vises Anyday ikke som betalingsmulighed ved kassen? Nogle forhandlere har individuelle begrænsninger opsat i deres system, som betyder, at Anyday skjules som betalingsmulighed. Dette sker oftest i disse fire tilfælde:
Forudbestillinger: Varen er en forudbestilling eller er i øjeblikket ikke på lager.
Gavekort: Du har et gavekort i indkøbskurven.
Medlemsklubber: Du er logget ind i webshoppens kundeklub/medlemsklub. (Løsning: Prøv at logge ud af medlemsklubben og gennemfør købet som gæst).
Enhed eller browser: I sjældne tilfælde kan en teknisk fejl hos webshoppen gøre, at Anyday ikke vises på mobiltelefoner. (Løsning: Prøv at gennemføre købet fra en computer eller en anden browser).
Bemærk: Det er den enkelte webshop, der styrer disse begrænsninger og deres kassesystem. Hvis Anyday slet ikke fremgår på webshoppens betalingsside, er det ikke din Anyday-konto, der er spærret. Du skal i stedet kontakte webshoppens kundeservice for hjælp.
3. Opret en konto eller log ind
Du bliver sendt videre til Anyday, hvor du logger ind med MitID. Har du ikke allerede en konto, bliver du guidet til at oprette en og gennemgå en kreditvurdering.
4. Vælg antal afdrag
Du kan dele betalingen op i 4, 6, 8, 10, 12, 18 eller 24 afdrag – afhængigt af, hvad der passer dig bedst.
Vigtigt: Hvis du ikke bliver godkendt til kredit, kan du ikke vælge en betalingsplan, når du lægger din ordre. I det tilfælde skal hele beløbet betales på én gang. Du kan altid logge ind på din konto for at se, hvor meget kredit du har til rådighed. Læs mere om kredit og ny vurdering her.
Tip: Koster varen mere end din kreditgrænse? Du kan stadig gennemføre købet ved at betale differencen ved kassen (Anyday Flex). [Læs mere om, hvordan du køber for mere end din kreditgrænse her].
5. Tilføj dit betalingskort
Hvis du ikke allerede har tilføjet et kort til din konto, kan du gøre det her. Kortet bruges til dine månedlige betalinger – det tager kun et par klik.
Minimumsbeløb
Der er et minimumsbeløb for den samlede ordre, som afhænger af, hvor mange afdrag du vælger:
4 afdrag: minimumsordre 300 kr.
6 afdrag: minimumsordre 450 kr.
8 afdrag: minimumsordre 600 kr.
10 afdrag: minimumsordre 750 kr.
12 afdrag: minimumsordre 6.000 kr.
18 afdrag: minimumsordre 9.000 kr.
24 afdrag: minimumsordre 12.000 kr.
Bemærk: Der er et engangsgebyr, hvis du deler dit køb op i mere end 4 afdrag. [Læs mere her].
