Spring videre til hovedindholdet

Kan jeg købe for mere end min kreditgrænse? (Anyday Flex)

Ja, det kan du. Med vores Anyday Flex-funktion kan du gennemføre en ordre, der overstiger din godkendte kreditgrænse, ved at betale differencen med det samme.

Robert Fischer avatar
Skrevet af Robert Fischer
Opdateret for over 2 uger siden

Det giver dig frihed til at købe præcis det, du ønsker, selvom din kreditgrænse er lavere end varens pris.

Sådan virker det i kassen

Hvis du lægger en vare i kurven, der koster mere end din tilgængelige kredit, vil systemet automatisk tilbyde dig Flex-løsningen.

Du vil se en slider (en justerbar bjælke), når du skal betale.

  • Minimumsbetaling: Slideren vil automatisk være indstillet til det beløb, du mindst skal betale her og nu for at dække forskellen mellem prisen og din kredit.

  • Juster selv: Du kan trække i slideren for at øge din første betaling, hvis du ønsker at gøre dine fremtidige månedlige afdrag endnu mindre.

Eksempel med gebyrer

Du vil købe en cykel til 25.000 kr., men din kreditgrænse er 20.000 kr.

  • Du betaler de overskydende 5.000 kr. med det samme + dit første afdrag.

  • De resterende 20.000 kr. finansieres gennem Anyday.

Vigtigt vedrørende gebyrer: Hvis du vælger en lang betalingsplan (f.eks. 12 måneder), der indebærer et oprettelsesgebyr, beregnes gebyret kun ud fra det beløb, du låner (de 20.000 kr.), og altså ikke af hele cyklens pris.

Maksimumbeløb for ordrer

Selvom du bruger Flex, er der en øvre grænse for, hvor store ordrer du kan lægge gennem Anyday. Grænsen afhænger af din historik hos os.

Nye kunder Hvis du er ny hos Anyday, eller hvis du ikke har brugt din konto aktivt i ret lang tid, kan du lægge ordrer på op til maksimalt 50.000 kr. ved hjælp af Flex.

Eksisterende / Aktive kunder Hvis du er en aktiv kunde med en positiv betalingshistorik, er din grænse højere.

  • Grænse: Aktive kunder kan lægge ordrer på op til 150.000 kr. ved hjælp af Flex.

  • Krav: For automatisk at kvalificere dig til denne højere grænse skal du typisk have været kunde i mere end en måned og have betalt afdrag til tiden på tidligere køb.

Besvarede dette dit spørgsmål?